Her blev mor og datter fundet døde

Familietragedie: 41-årig kvinde og hendes 14 måneder gamle datter blev fundet døde bag i en hvid varevogn. Politiet formoder, at kvinden har dræbt barnet og derefter sig selv

En 41-årig kvinde og hendes lille datter lå døde bag i en hvid Volkswagen Transporter, da de blev fundet tidligt søndag morgen.

Det oplyste politiet på Bornholm på et pressemøde mandag.

Ved siden af dem fandt politiet store mængder tomme medicin-emballager, men det er endnu uvist, om det er dødsårsagen, fastslog vicepolitiinspektør Peter Jørgensen på pressemødet.

Se også: Politiet: Derfor ledte vi ikke efter mor og barn



Se også: Familietragedie: Forlod hjemmet efter et skænderi

Det skal en obduktion tirsdag være med til at fastslå.

Det står dog klart, at ligene ikke havde mærker eller læsioner, og derfor kan politiet allerede før obduktionen slå fast, at der ikke er tale om hverken kvælning, vold, knivstik eller skud.

Det er ligeledes uklart, hvad der fik kvinden til at tage først sin datters og efterfølgende sit eget liv - men politiet ved, at hun forud for, at hun kørte fra hjemmet lørdag, havde et skænderi med sin samlever.

- Manden har før været ude for, at konen er kørt hjemmefra. De har skændtes før, og han blev urolig for mor og datter, lød det fra vicepolitiinspektør Peter Jørgensen.

Se også: Mor og barn fundet døde: Her er politiets teori



Se også: Fundet døde: Mor og datter var forsvundet i et døgn

Mandens anmeldelse af den forsvundne kvinde og parrets datter lørdag, gav dog ikke politiet anledning til at starte en eftersøgning.

Mindre end 24 timer senere blev de begge fundet døde.

Læs eller genlæs Ekstra Bladets dækning af pressemødet på politigården i Rønne her:





1 af 3 (Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 3 (Foto: Tariq Mikkel Khan)
3 af 3