Kilder: HA'er anholdt for fængselsvold i Horserød

Sigtet og fængslet i går for overfald - anholdt igen i dag for samme forbrydelse

En 30-årig HA'er, der i går blev varetægtsfængslet i forbindelse med et overfald, er i dag blevet anhodt i Horserød.

Han sættes i forbindelse med overfaldet på en yngre mand, der skete tidligere i dag. Det erfarer Ekstra Bladet fra kilder i miljøet

Ved gårsdagens retsmøde ved Retten i Lyngby blev den 30-årige rocker varetægtsfængslet. Her er han sigtet for først at have påkørt en en person og derefter været steget ud af bilen og efterfølgende have tævet den påkørte med en kølle.

Se også: Fangeopgør i Horserød - offer kørt på sygehuset

Ifølge sigtelsen skete det sammen med to foreløbigt uidentifcerede medgerningsmænd.

Overfaldet skete tirsdag i Ganløse i Nordsjælland. Formentlig fordi, gerningsmændene troede, at offeret var medlem af Satudarah MC.

Det er han dog ikke, erfarer Ekstra Bladet.

Nordsjællands Politi vil hverken be- eller afkræfte Ekstra Bladets oplysninger.

- En 30-årig mand er anholdt for overfaldet i Horserød. Det er, hvad jeg har at sige til det, siger Henrik Suhr, pressetalsmand, Nordsjællands Politi.

- Offeret for dagens overfald i fængslet er ikke medlem af Satudarah, siger Henrik Suhr.

Se også: Satudarah vil have Hells Angels til forhandlingsbordet

Men overfor Ekstra Bladet bekræftes det af kilder, at offeret er en ven af Satudarah.