Minister: Tragisk rocker-dødsfald skal undersøges

Justitsminister Karen Hækkerup afventer resultatet af undersøgelse af rockers død i Politigårdens fængsel

Michael Brokside blev fundet død i sin celle fredag morgen. (Foto: Claus Lunde)
Michael Brokside blev fundet død i sin celle fredag morgen. (Foto: Claus Lunde)

Det er altid tragisk, når mennesker tager deres eget liv. Også når det sker i politiets varetægt.

Sådan lyder det justitsminister Karen Hækkerup (S), efter at den 41-årig Hells Angels-rocker Michael Brokside fredag blev fundet hængt i sin celle i Politigårdens Fængsel i København.

Brokside var en af de formodede hovedpersoner i en stor hashsag i kølvandet på en storstilet politiaktion i Christiania.

- Det er et tragisk dødsfald, og omstændighederne er ved at blive undersøgt. Jeg kan ikke sige andet om det lige nu, siger Karen Hækkerup til Ritzau.

HA’eren Michael Brokside i sine velmagtsgade. (Foto: Claus Lunde) Krimi Portræt: Brokside skød den store rocker-krig ind

Dansk Institut mod Tortur, Dignity, kræver dødsfaldet undersøgt af en uafhængig instans, der skal kortlægge, hvordan det kunne gå til, at en anholdt kunne hænge sig i cellen. Dignity ser gerne, at indsatte tjekkes af en læge.

Det bør nemlig ikke være muligt, lyder det fra instituttet.

- Dødsfald under frihedsberøvelse er en meget alvorlig hændelse. Det skal efterforskes hurtigt og effektivt af en uafhængig instans, så vi kan få afklaret, hvordan det kan ske, at en anholdt kan hænge sig selv i sin celle, siger organisationen i en pressemeddelelse.

Se også: Sådan døde HA-præsidenten Michael Brokside



Se også: Hells Angels-rocker fundet hængt i Politigårdens fængsel

Justitsministeren vil ikke sætte gang i en uvildig undersøgelse af dødsfaldet, der efterforskes af politiet som et selvmord.

- Vi har nogle helt faste procedurer for, hvordan dødsfald undersøges. Nu må vi afvente resultaterne af den undersøgelse, der er sat i gang, siger Karen Hækkerup.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen