DR-værter frikendt for injurier mod Peter Lundin

Peter Lundin beskyldte både Line Gertsen og Kim Bildsøe Lassen for injurier, men retten har netop frikendt de to tv-værter

Line Gertsen og Kim Blidsøe Lassen er blevet frikendt for injurier mod Peter Lundin
Line Gertsen og Kim Blidsøe Lassen er blevet frikendt for injurier mod Peter Lundin

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Line Gertsen og Kim Bildsøe Lassen kan igen læse nyhederne op uden at have et sagsanlæg fra Peter Lundin hængende over hovederne.

Fredag eftermiddag klokken 13 har Københavns Byret frifundet de to skærmtrolde for injurier mod Lundin. Samtidig har retten besluttet, at Peter Lundin og hans hustru inden fjorten dage skal betale alle sagens omkostninger- svarende til 20.000 kroner.

Dommen lyder som følger:

- Thi kendes for ret: De sagsøgte Line Gertsen og Kim Bildsøe Lassen frifindes. Sagsøgerne og Betinna Brøns skal in solidum inden fjorten dage betale sagens omkostninger til de sagsøgte Line Gertsen og Kim med 20.000 kroner.

Se også: Peter Lundin slæber DR-værter i retten

Peter Lundin slæbte de to skærmtrolde i retten for injurier, men det er netop blevet afgjort, at den 42-årige morder – der nu har skiftet navn til Bjarne Skounborg – altså ikke får medhold.

Konkret mente Peter Lundin, at DR-duoen gik langt over stregen, da de i et indslag i TV-Avisen i september 2012 beskyldte Lundin for at stå bag hashhandlen i Herstedvester-fængslet, hvor han er indsat.

Se også: Lundin brændte DR-værter af

Derfor ville Peter Lundin have oprejsning efter anklagerne i indslaget om, at han 'med hård hånd' skulle stå for hashsalget i Herstedvester. Han skulle - sammen med sin kone Betinna Brøns - stå for både indsmugling og salg af hashen.

- Der er rettet nogle urigtige beskyldninger i TV-avisen mod to mennesker - Bjarne Skounborg (Peter Lundin red.) og hans kone. Det er blevet opfordret til berigtigelse af DR, men de nægter. Derfor har vi oprettet en sag, sagde advokat for Peter Lundin, Tage Siboni, inden retssagen gik i gang.

Se også: Bildsøe: Ligeglad med Lundins følelser

Ekstra Bladet har talt med Peter Lundins advokat Tage Siboni, men han ingen kommentar til resultatet af dommen, før han har læst den hele. Derfor har han heller ikke taget stilling til, om ham og hans klient har tænkt sig at anke dommen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen