Anklager om overfald: Levakovic lavede det beskidte arbejde

Fire mænd planlagde i forening groft røveri på ældre mand, mener anklageren sagen, hvor blandt andre 24-årige Dollar Levakovic er tiltalt. Sigøjneren fra Danmarks mest kriminelle familie risikerer udvisning af landet

Dollar Levakovic. (Privatfoto)
Dollar Levakovic. (Privatfoto)

Selvom det var Dollar Levakovic, der overfaldt en mand og stjal hans penge sidste efterår, skal tre andre også dømmes for grov vold.

Det mener anklageren i sagen mod de fire mænd, som får sin afslutning i retten på Frederiksberg tirsdag.

Røveriet skete 11. september sidste år, hvor de fire tiltalte ifølge anklageskriftet skyggede deres offer fra Københavns Lufthavn, hvor han hævede penge, og frem til Platanvej på Frederiksberg, hvor overfaldet skete.

Se også: Politiet kræver endnu en Levakovic udvist



Se også: Dollar Levakovic må vente i fængslet

Dollar Levakovic har erkendt at stå bag overfaldet, men nægter grov vold samt at overfaldet skete i forening med de andre. Men den køber anklageren ikke.

- Offeret blev røvet af den eneste, der ikke var med ved banken i lufthavnen (altså Levakovic, red.), ligesom de alle fire kørte fra gerningsstedet sammen, lød det blandt andet i anklagerens procedure, inden hun uddybede:

- Nogen planlægger, andre laver det beskidte arbejde, sagde anklageren med henvisning til, at de tre tiltalte - ifølge hendes opfattelse - sendte Dollar Levakovic for at røve manden for de penge, de tre tiltalte netop havde set ham hæve i lufthavnen.

Hun kræver 24-årige Levakovic idømt to års fængsel, mens straffen bør lyde på 1,5 års fængsel til de tre andre, lød det.

Jura Levakovic er vokset op med kriminalitet og var blot otte år, da han første gang blev taget i kriminalitet. (Privatfoto) Krimi Danmarks mest kriminelle familie

Under overfaldet blev manden slået, sparket og fik stød med en strømpistol.

- Jeg nåede lige ind i opgangen, og så kunne jeg mærke, at jeg blev slået i hovedet bagfra. Kort efter blev jeg angrebet med en strømpistol på halsen, forklarede offeret, en ældre mand, der vidnede i retten tirsdag.

- Jeg blev slået flere gange med strømpistolen og blev væltet omkuld og fik flere spark i hovedet. Først der forstod jeg, hvad det drejede sig om, forklarede manden, som hurtigt derefter fik fisket sin tegnebog ud af inderlommen.

- Da han havde fået den, forsvandt han.

Se også: Nye domme til Levakovic-klanen



Se også: 'Tricktyvenes Dronning' frifundet

Dollar Levakovic, der har erkendt at stå bag overfaldet, slap afsted med omkring 3000 danske kroner og 1000 svenske. Han nægter dog kendskab til strømpistolen, og det samme gør de tre andre.

Levakovic risikerer – udover en fængselsstraf – at blive udvist af Danmark i seks år eller mere. Sker det, kan han følges med sin bror Jura Levakovic, 26, som sidste år blev idømt fem års fængsel for et bankrøveri og blev udvist for bestandigt.

Dommen faldt i Østre Landsret, hvor man – ligesom i byretten – mente, at den 26-årige sigøjner havde opbrugt sine chancer.

- Det her samfund har kneppet mig, lød reaktionen dengang fra en grædende Jura Levakovic.

Dommen forventes at falde senere tirsdag.