Røveridømt Levakovic får lov at blive i Danmark

24-årige Dollar Levakovic har fået sin dom

Dollar Levakovic. (Privatfoto)
Dollar Levakovic. (Privatfoto)

Det koster 24-årige Dollar Levakovic et år og ni måneder i fængsel, at han sidste år overfaldt og røvede en mand på Frederiksberg.

Til gengæld får han - modsat anklagerens ønske - lov at blive i Danmark. Det er netop slået fast i Retten på Frederiksberg, hvor Levakovic også blev idømt en bøde på 128.000 kroner.

En tydeligt irriteret og vred Levakovic udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Se også: Anklager om overfald: Levakovic lavede det beskidte arbejde



Se også: Politiet kræver endnu en Levakovic udvist

Dommeren ville også have Dollar Levakovic betinget udvist fra Danmark med en prøvetid på to år, men det protesterede både Levakovic selv og hans forsvarer imod.

- Hvordan kan jeg få en betinget udvisning, råbte den 24-årige mod dommeren efter en kort samtale med sin forsvarer.

Muligheden for at udvise EU-borgere (Dollar Levakovic er kroat, red.) betinget findes nemlig ikke længere, mente såvel flere af forsvarerne som anklageren. Det kan derfor blive ændret, proklamerede dommeren efter flere protester.

Se også: Dollar Levakovic må vente i fængslet



Se også: 'Tricktyvenes Dronning' frifundet

Dollar Levakovic blev dømt for at have overfaldet og røvet en mand 11. september sidste år på Platanvej på Frederiksberg.

Manden blev slået i baghovedet, hvorefter han fik stød med en strømpistol og blev væltet omkuld. Efterfølgende fik han adskillige slag og spark, forklarede han tirsdag i retten.

Han blev frarøvet cirka 3000 danske kroner og 1000 svenske.

Jura Levakovic er vokset op med kriminalitet og var blot otte år, da han første gang blev taget i kriminalitet. (Privatfoto) Krimi Danmarks mest kriminelle familie

Tre mænd, der også var tiltalt i sagen, blev idømt fængsel i henholdsvis et år og tre måneder og to gange et år for at have deltaget i planlægningen.

De var tiltalt for medvirken til det grove overfald, fordi de - ifølge anklageren - så offeret hæve penge i lufthavnen, hvorefter de sammen med Dollar Levakovic fulgte efter ham til Frederiksberg.

- Nogen planlægger, andre laver det beskidte arbejde, sagde anklageren med henvisning til, at Dollar Levakovic var alene om selve overfaldet.