USA: Kvinde bidt ihjel af hunde

En ældre kvinde fra Texas er død, efter hun blev overfaldet af to agressive pittbulls i sit hjem

To hunde angreb en 85-årig dame så voldsomt, at hun døde af sine kvæstelser. (Politifoto)
To hunde angreb en 85-årig dame så voldsomt, at hun døde af sine kvæstelser. (Politifoto)

85-årige Dorothy Hamilton var hjemme i sin egen stue i hjemmet i Kaufman sydøst for Dallas, da hun blev brutalt overfaldet af to af sin søns otte pitbulls. Hundene brød ud af et værelse i huset, hvor de havde været anbragt i flere måneder, og gik kødet på den ældre dame ifølge CBS-Dallas-Fort Wort.

Kvinden blev fundet død af en af sine sønner. Han har fortalt politiet, at han havde besøgt moderen og hundene tidligere på dagen, hvor alt så fint ud.

Dorothys ældste søn, Carl Garmon, har dog fortalt politiet, at moderen var meget bange for hundene, som hans lillebror havde placeret hos hende.

En retsmediciner skal fastslå den præcise årsag for den ældre kvindes død. De to pittbulls, der angreb hende, vil blive aflivet og resten kommer i karantæne. Det er endnu usikkert om ejeren af hundene vil blive sigtet i forbindelse med sagen.