16 huse skadet af ét lyn

Store ødelæggelser i villakvarter i Hundested, hvor lynnedslag gav travlhed hos brandvæsnet

Lynnedslaget satte ild til et par huse på Rosenvænget i Hundested. Brandvæsnet fik dog hurtigt kontrol over branden. (Foto: Michael Jørgensen)
Lynnedslaget satte ild til et par huse på Rosenvænget i Hundested. Brandvæsnet fik dog hurtigt kontrol over branden. (Foto: Michael Jørgensen)

Ruder blev knust, huse brød i brand og strømmen gik i hele nabolaget, da et ualmindeligt voldsomt lynnedslag raserede et boligkvarter i Hundested, Nordsjælland, onsdag eftermiddag.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignede, og jeg har været brandmand i 20 år, siger indsatsleder Klaus Larsen fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab til Ekstra Bladet onsdag aften.

Han fortæller, at brandvæsnet blev kaldt ud til flere alarmer på Rosenvænget i Hundested ved 16-tiden.

- Vi har haft ét kraftigt lynnedslag, og det gik ud over 16 huse. Der var brande, forskellige ødelæggelser og knust glas over det hele, siger indsatslederen og tilføjer, at brandvæsnet hurtigt fik slukket ilden.

Ekstra Bladet har talt med en beboer, der er rystet over skadernes omfang.

- Alle vinduerne er knust. Alt er revet ud og ødelagt, fortæller Preben Larsen, der bor med sin kone i et af de ødelagte huse på Rosenvænget.

Bor du i et af de berørte huse - eller har du billeder? Send sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Nordsjællands Politi bekræfter, at adskillige huse blev skadet af det voldsomme lynnedslag. Især et hus er hårdt medtaget.

- Huset er så skadet af trykluften fra lynnedslaget, at det ikke er beboeligt. Vi har sat afspærringsbånd op på stedet, siger vagtchef Søren Bjørnestad og tilføjer, at ingen personer kom til skade ved episoden.

Han fortæller, at der arbejdes på højtryk for at få elektricitet tilbage til kvarteret. Men der er tale om en alvorlig kortslutning.

- Der stod stikflammer ud af kontakterne, da lynet slog ned. En strømfordeler fik blæst låget af med så stor kraft, at det fløj 25 meter væk. Det er stærke sager, lyder det fra vagtchef Søren Bjørnestad.

Strømnedbruddet gav problemer for togtrafikken fra Hundested Station. Det samme var tilfældet i København, hvor et lyn slog ned i nogle ledninger ved Islev Station og gav forsinkelser på S-togstrafikken mellem Vanløse og Herlev.

Ifølge DMI blev Danmark ramt af knap 300 lynnedslag, da tordenvejret drog hen over landet.

Se også: Hørte du skraldet? Årets første torden over Danmark



Flammerne stod du af stikkontakterne, da lynet slog ned på Rosenvænget i Hundested. (Foto: Michael Jørgensen)
Flammerne stod du af stikkontakterne, da lynet slog ned på Rosenvænget i Hundested. (Foto: Michael Jørgensen)








(Foto: Michael Jørgensen)
(Foto: Michael Jørgensen)
'

1 af 2 (Foto: Michael Jørgensen)
2 af 2 Lynnedslaget satte ild til et par huse på Rosenvænget i Hundested. Brandvæsnet fik dog hurtigt kontrol over branden. (Foto: Michael Jørgensen)