Mand tiltalt for børneporno: Delte film i børnepornografisk netværk

En mand fra København er tiltalt for at være i besiddelse af børneporno og dele film i børnepornografisk netværk

En mand fra København er tiltalt for at dele og være i besiddelse af børnepornografisk materiale
En mand fra København er tiltalt for at dele og være i besiddelse af børnepornografisk materiale

Deling af 121 børnepornografiske filmsekvenser i netværket eD2K og besiddelse af ti pornografiske billeder af børn under 18 år. Sådan lyder tiltalen mod en mand fra hovedstaden.

Ifølge anklageskriftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, har manden delt børnepornografiske film med andre brugere på eD2K-netværket i en periode på godt et år. Fra 9. februar 2012 til 26. marts 2013.

Tilmed har manden, ifølge tiltalen, tilbage i 2011 været i besiddelse af ti fotos med børnepornografisk materiale.

Københavneren er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 235, der kan straffes med bøde eller fængsel på op til to år.

Anklagemyndigheden nedlægger også påstand om, at mandens computer af mærket Apavia skal konfiskeres.

Retssagen starter tirsdag d. 15 april i Retten på Frederiksberg.