Han er virkelighedens La Cour fra Rejseholdet

Kurt Kragh, der er blevet udødeliggjort som inspiration til La Cour i tv-serien Rejseholdet, giver her et indblik i hans arbejdsmetoder, når han skal analysere et gerningssted

Den tidligere kriminalkommissær i Rejseholdet, Kurt Kragh, har været inspiration til rollen som La Cour i tv-serien af samme navn. Foto: Jan Unger
Den tidligere kriminalkommissær i Rejseholdet, Kurt Kragh, har været inspiration til rollen som La Cour i tv-serien af samme navn. Foto: Jan Unger

Da manuskriptforfatterne til den prisbelønnede tv-serie Rejseholdet opfandt Lars Brygmanns rolle som den synske efterforsker La Cour, havde de en helt særlig mand i tankerne.

Nemlig Kurt Kragh, der var en garvet drabsefterforsker i virkelighedens Rejsehold og var konsulent på tv-serien. Han kunne se manuskriptforfattere og producere gøre store øjne og skrive ivrigt, da han begyndte at fortælle, hvordan han arbejdede som efterforsker på et gerningssted.

Det fortæller han i sin selvbiografi 'At tænke som en morder', der udkommer fredag.



Her ses fiktionens Kurt Kragh i skikkelse af Lars Brygmann som La Cour (i blå skjorte). Foto: DR
Her ses fiktionens Kurt Kragh i skikkelse af Lars Brygmann som La Cour (i blå skjorte). Foto: DR


- Hvor tæt op af dig, føler du, at La Cour er?

- Da han begyndte at få klarsyn, der stod jeg af. Jeg har aldrig fået klarsyn. Det er godt nok sådan, at hver gang vi havde en clairvoyant, der ringede til os, og jeg var på sagen som menig efterforsker, så var det altid mig, der blev udvalgt, fordi jeg var åben over for det. De andre kolleger grinede bare af det og syntes, det var spild af tid, siger Kurt Kragh.

Går observerende rundt
- Men jeg må desværre sige, at det aldrig har ført til, at vi har opklaret en sag, siger han.

Kurt Kragh nåede at være i Rejseholdet i 27 år. Foto: Jan Unger Tæt på Efter 27 år i Rejseholdet: Jeg kan tænke som en morder

Men Kurt Kragh har altid insisteret på, at han selv ville ud og opleve et gerningssted og har også haft samme åbne tilgang, som man ser hos La Cour.

- Når kriminalteknikerne er færdige, og gerningsstedet er frit, så går jeg bare meget observerende rundt. Det er grundstenen i alt, hvad der hedder gerningsmandsprofilering. Du spørger, hvad er der sket her? Der ligger måske en knust vase på gulvet, eller der er rodet i en skuffe. Du skal ikke begynde at spørge, hvorfor den ligger der, du skal bare registrere det, siger han.



Kurt Kragh på gerningssted i Holbæk, hvor en mand blev stukket ihjel med en kniv. Foto: Gert Jensen
Kurt Kragh på gerningssted i Holbæk, hvor en mand blev stukket ihjel med en kniv. Foto: Gert Jensen


- For at danne en offerprofil, begynder man at kigge i deres personlige papirer, breve fra veninder eller kærester, åbne køleskabet og se, hvilket noget mad personen spiser. Den slags registrerer kriminalteknikerne ikke, siger Kurt Kragh.

Læs her et kapitel fra bogen 'At tænke som en morder'



At tænke som en morder

<br /><br /><p><i>- Sætter du dig nogensinde eksempelvis i den lænestol, som offeret blev fundet i, som man kan se La Cour gøre?</i></p><p>- Det er først senere, når en sag er gået i hårdknude. Så er jeg nogle gange gået ud på gerningsstedet og har sat mig i en stol, og jeg har også lukket øjnene og tænkt, hvad pokker er der sket her, siger han og fortsætter:</p><p>- Og fordi jeg er åben over for alt her i tilværelsen og tror, at der er mere mellem himmel og jord, så tror jeg vitterligt, at hvis der er en ældre dame, der har boet i en ejendom gennem 50 år, så er der noget af hende i huset. Ikke sådan, at jeg tror, at hun vil tale til mig, men jeg vil måske kunne fornemme et eller andet, siger han.</p><p><div class="quote"><span class="quote-start" /><span class="quote-text">En del drabssager tager udspring i folks seksualitet, så er det vigtigt at være åben</span><span class="quote-end" /></div></p><p>Han understreger dog, at han først bruger intuition på et meget sent tidspunkt i efterforskningen, hvor han ved alt om obduktionserklæring, blodstænkanalyse, tekniske erklæringer og andre objektive spor.</p><p><b>Spændende med folks seksuelle observans</b><br /> - Hvis du lægger dig for meget op ad din intuition som efterforsker, så gør det, at du for hurtigt lægger dig fast på et motiv. Det er dødsensfarligt, siger han og understreger, at det er vigtigt som efterforsker ikke at være ivrig efter at putte folk ned i en bestemt kasse - og ikke mindst være åben over for det, du ikke forstår.</p><p>- Det er jo helt afsindigt spændende, når du begynder at bevæge dig ned i menneskers seksuelle observans, fordi den går i alle mulige retninger. Og da en del drabssager tager udspring i folks seksualitet, så er det vigtigt at være åben. Og der kan jeg se, at der er nogle politifolk, der har en meget firkantet holdning til sex.</p><p>- De kan slet ikke forstå, at folk, der har været gift i 30 år og har to børn, kan være biseksuelle eller gå i dametøj. Det gør, at du ikke stiller de rigtige spørgsmål. Det er for pinligt, siger Kurt Kragh, der som et eksempel nævner gymnasielæreren, der tændte på at overrække tilfældige smukke kvinder en klar frysepose med hans egen lort.</p><p>Der er sjældent så pænt, som overfladen indikerer, kan man konstarere, når man læser Kurt Kraghs bog.</p><p><i>Kurt Kraghs bog ’At tænke som en morder’ udkommer i dag hos People’s Press.</i></p>