Narkohandler udvist efter 30 år i Danmark

Tyrkisk mand i Odense, en spanier og en pakistaner er blandt de dømte i en større sag om heroin på Fyn

En tyrkisk mand i Odense med hustru og tre mindreårige børn er blevet udvist af Danmark på grund af handel med heroin.

Dommen på udvisning og otte års fængsel er én blandt flere i et større kompleks, oplyser Fyns Politi fredag i en pressemeddelelse.

Se også: Nyt forbud mod at opsøge hash-adresse



Michael Klysner, Jyderup Statsfængsel (Foto:Jan Unger) Vagthund Idømt 5 års fængsel for kokain-handel: Afghanistan-veteran drevet ud i kriminalitet

Den 41-årige tyrkiske mand har anket dommen, der blev afsagt 28. marts, til Østre Landsret. I straffen indgår en reststraf på tre et halvt år fra en tidligere dom.

Ved aflytninger, hemmelige ransagninger og andre metoder har politiets efterforskere afdækket, hvordan heroin blev sendt fra Barcelona i Spanien til Odense.

Blandt de dømte i komplekset er en pakistansk mand, der var kurér, og den spanske leverandør.

Også spanieren, der er 51 år, har anket dommen til landsretten. I hans tilfælde lød straffen på syv år.

Stoffet blev solgt flere steder i Odense, blandt andet ved en varmestue i Pantheonsgade og fra flere lejligheder.

Hunde holdes i bure på hvalpefabrikkerne. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger tages hvalpene fra moderen, allerede når de er fire-fem uger gamle. (Foto: Who Cares( Vagthund Hundesmuglere tjener kassen på syge hunde

Både politiet og anklagemyndigheden udtaler tilfredshed med afgørelserne.

- Efterforskning af organiseret kriminalitet er selvsagt en kompleks størrelse, og vi har også i denne sag måttet gøre brug af flere forskellige metoder til at afdække det bredest mulige billede, udtaler vicepolitiinspektør Thomas Anderskov Riis i pressemeddelelsen.

Se også: Bandidos-rocker fængslet for kokainhandel