100 kilos fulderik hevet op af havn

En fuld canadier faldt i nat en tur i Skagens havnebassin og måtte en tur på skadestuen

En canadisk mand fald i vandet, da han forsøgte at kravle over et hegn for at komme over på et skib. (Foto: privatfoto)
En canadisk mand fald i vandet, da han forsøgte at kravle over et hegn for at komme over på et skib. (Foto: privatfoto)

Politiet og Falck måtte i nat rykke ud til havnen i Skagen, hvor en canadisk mand var faldet i vandet.

Manden havde været i byen med sine venner, og da han beruset ville tilbage på skibet, hvor han skulle overnatte, var området omkring blevet lukket af.

- Der var sat et hegn op, som manden ville kravle over, og der faldt han altså i vandet, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Se også: Kvinde i kunstig koma efter drukneulykke

Manden fik sig en forskrækkelse og råbte på hjælp. Heldigvis var der nogen på havnen, der hørte ham, som smed en redningskrans ned til ham.

- Det var udramatisk. Men problemet var, at han vejede 100 kilo, så han var lidt svær at få hevet op. Men han var ikke ved at drukne, for han havde jo redningskransen.

- Han blev tjekket på skadestuen, men der er ikke mere galt. Men han har da frosset lidt.

Politiet ved ikke, hvilket fartøj han er med, eller hvorfor han er i Skagen.

Se også: Veninder reddede 22-årig fra druknedøden med menneskekæde



Se også: Båd kæntret - to mænd tæt på at drukne

1 af 2 (Foto: Privatfoto)
2 af 2 En canadisk mand fald i vandet, da han forsøgte at kravle over et hegn for at komme over på et skib. (Foto: privatfoto)