65-årig dræbt under træfældning

En mand har søndag eftermiddag mistet livet af en ulykke

(Foto: Google Maps)
(Foto: Google Maps)

En 65-årig mand fra Langeland har søndag eftermiddag mistet livet i en alvorlig ulykke syd for Rudkøbing.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Manden var i færd med at rydde et stormskadet stormareal, da han blev klemt under et større træ. En pårørende til manden fandt ham under det store træ, som han selv havde fældet, omkring klokken 17.20.

Det tilkaldte redningspersonale fik manden fri, men han blev efterfølgende erklæret død af en læge på stedet.

De pårørende til manden er underrettet, oplyser Fyns Politi.