Vidner til dødsulykke: Folk skreg og sprang for livet

23-årig ræsede over for rødt, så fodgængere måtte springe for at undvige, fortæller kvinder, der var med i RJ's bil, da han påkørte og dræbte Cilla

Cilla blev kørt ihjel ved Tivoli i november sidste år. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)
Cilla blev kørt ihjel ved Tivoli i november sidste år. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)




Læs eller genlæs Ekstra Bladets dækning af sagen i boksen herover

Der var tale om regulær vanvidskørsel, da en 23-årig mand 2. november kørte fra Farum til København, hvor han sent på natten påkørte den 46-årige Cilla Olander Johansson.

I hvert fald hvis man skal tro flere vidner, som var med i bilen, der kørte mod København efter en fest hos den tiltalte.

- Jeg tænkte ikke over, at han havde drukket - jeg ville bare gerne ind til København og feste, forklarer vidnet, som ikke husker meget fra turen, men dog husker, at de nåede meget hurtigt til København.

Bitten Weiss har mødt sin datters drabsmand i fængsel. (Foto: Jonas Olufson) Krimi Mor til trafikdræbt: Han er en stakkel

- Jeg sad bag ham og kunne se på speedometeret, at vi på et tidspunkt kørte 230 kilometer i timen. Jeg kan godt lide fart, men ikke så meget, sagde den unge kvinde, der havde kendt RJ i flere år.

En anden ung kvinde, der også sad i bilen, supplerede:

- Vi kørte rimelig hurtigt - blandt andet rundt i nogle rundkørsler, hvor bilen nærmest lå lidt på siden. Vi kørte omkring 200. Jeg brød mig ikke om det og sagde stop flere gange, men han (tiltalte, red.) reagerede ikke, forklarede kvinden i retten.

Se også: Cilla dræbt i ulykke: Kræver rekordstraf til 23-årig



Se også: Venner af Cilla: Vi savner dig

- Inde i København kørte vi gennem to-tre lyskryds, selvom der var rødt. Der var mange fodgængere, som sprang ind til siden, da vi kom kørende - og mange mennesker skreg, lød det videre.

Begge kvinder forklarede, at de nåede at se den 46-årige Cilla gå ud i fodgængerovergangen, da lyset blev grønt for hende.

- På et tidspunkt så jeg en rød jakke, og det virkede, som om han (tiltalte, red.) prøvede at køre udenom. Men så ramte han, forklarede den ene kvinde.

Se også: Nu starter retssagen: Cillas mor mødte dødsbilist i fængslet



Se også: Cillas nevø: Vi er helt knuste

Derefter blev bilen kørt knap 800 meter længere frem - over Langebro og ud mod Amager - før RJ parkede den.

- Vi steg ud af bilen og skreg og skreg, forklarede den ene kvinde og tilføjede, at RJ derefter forsvandt. Han blev dog anholdt på Islands Brygge kort tid efter.

Sagen mod RJ, der er tiltalt for i alt 21 forhold, fortsætter i Københavns Byret tirsdag eftermiddag og onsdag.

Ekstra Bladet følger sagen

1 af 3 Cilla blev kørt ihjel ved Tivoli i november sidste år. (Privatfoto)
2 af 3 RJ er tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab. (Privatfoto)
3 af 3 Cilla blev kørt ihjel ved Tivoli i november sidste år. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)