Cillas kæreste: Rekordstraf til vanvidsbilist er ikke nok

Når man sætter sig beruset ind i en bil, bliver den til et våben - og derfor burde 23-årig dødsbilist havde haft en højere straf, mener kæresten til den dræbte Cilla Olander Johansson

Marcus Andree er stadig ulykkelig over tabet af sin kæreste Cilla. (Foto: Linda Johansen)
Marcus Andree er stadig ulykkelig over tabet af sin kæreste Cilla. (Foto: Linda Johansen)

Selvom straffen på fire år og seks måneder til vanvidsbilisten Ramze Jabr sprænger rammerne for den type kriminalitet, så sidder en af de efterladte til Cillla Olander Johansson alligevel tilbage med en følelse af, at den 23-årige er sluppet for billigt.

Kæresten til den 46-årige Cilla, svenske Marcus Andree, så gerne, at straffen var blevet næsten dobbelt så høj.

- Det er en høj straf i forhold til dansk lov og tidligere og praksis i Sverige, men når man ser på alle hans tidligere domme, så har han jo ikke lært noget som helst. Jeg tror ikke på, at han kommer til at ændre sig, fordi han har fået den her straf, siger Marcus Andree til Ekstra Bladet.

Se også: Vanvidsbilist får rekordstraf



Se også: Vidner til dødsulykke: Folk skreg og sprang for livet

- Han har fået fire og et halvt år i fængsel, men han kommer sikkert ud efter tre - og der er han stadig ikke moden til at kunne begå sig i samfundet. Jeg mener, otte år havde været mere passende, tilføjer han - blandt andet med henvisning til, at det langt fra er første gang, den 23-årige vanvidsbilist har været i retten.

To gange tidligere er han dømt for spirituskørsel og en enkelt gang for kørsel i narkotikapåvirket tilstand. Dertil kommer vanvidskørsel og adskillige ture i bilen uden kørekort.

- Når man tænker på, at han har sat sig ind i en bil, efter at han har drukket... Han kunne lige så godt have taget et baseballbat og begynde at slå. Når man kører bil, mens man er beruset, bliver den til et våben, siger Marcus Andree, der fortsat er stærkt berørt at ulykken.

Leon Olander mistede sin mor alt for tidligt. (Foto: Linda Johansen) Krimi Trafikdræbte Cillas søn: Jeg har et hul i hjertet

- Det har været godt at dele sorgen med Cillas familie, men det er stadig hårdt, siger svenskeren, der måtte knibe en tåre under dagens retssag.

- Det var på grund af minderne, siger han og smiler lidt.

Marcus Andree, der kort tid før ulykken var blevet kærester med Cilla Olander Johansson, havde hende i hånden, da hun blev ramt af bilen på H.C. Andersens Boulevard. Bilens fart var så høj, at det kraftige sammenstød sendte hendes krop halvanden meter op i luften og 50 meter hen ad gaden.

1 af 3 Vanvidsbilisten, der slog Cilla ihjel, har nu fået sin dom. (Privatfoto)
2 af 3 Ramze Abdullah Hassan Jabr er idømt fire år og seks måneders fængsel. (Privatfoto)
3 af 3 Marcus Andree er stadig ulykkelig over tabet af sin kæreste Cilla. (Foto: Linda Johansen)