Vanvidsbilist fik rekorddom: Nu vil jeg være pædagog

23-årige Ramze Jabr vil videre med sit liv og drømmer om at blive pædagog, forklarede han i retten

Ramze Jabr har adskillige domme på sit noget tvivlsomme CV. (Privatfoto)
Ramze Jabr har adskillige domme på sit noget tvivlsomme CV. (Privatfoto)

18 domme, årevis i fængsel, tusindvis af kroner i bøder og en uddannelse, der sluttede med 8. klasse.

CV'et for den 23-årige Ramze Abdullah Hassan Jabr er langt fra imponerende, men efter den rekordhøje straf for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab på 46-årige Cilla Olander Johansson, skal der ske noget nyt.

Det fortalte den 23-årige vanvidsbilist i retten onsdag, hvor han blev idømt fire år og seks måneders fængsel.

Se også: Vidner til dødsulykke: Folk skreg og sprang for livet



Se også: Venner af Cilla: Vi savner dig

- Jeg har gennem nogle år forsøgt at få afsluttet min 9. klasse, så jeg kunne få en uddannelse - for eksempel som pædagog, fortalte Ramze Jabr, da hans forsvarer spurgte ind til hans planer. Ordblindhed har dog gjort det svært.

- Jeg kunne ikke følge med i skolen. Men nu vil jeg lægge alt det her bag mig, afsone min straf og komme videre, sagde den 23-årige.

Bitten Weiss har mødt sin datters drabsmand i fængsel. (Foto: Jonas Olufson) Krimi Mor til trafikdræbt: Han er en stakkel

Med 'alt det her' henviser Ramze Jabr til en lang række domme, som han har fået gennem de seneste år - heriblandt to for spirituskørsel, en for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, ligesom han adskillige gange er blevet taget for at køre uden førerret. Ifølge Politiken er han blevet taget i at have kørt bil uden kørekort ikke mindre end 48 gange.

Og så sent som i december 2013 blev den 23-årige idømt 60 dages fængsel for 5. april 2012 dels med vilje at have påkørt en anden bil med et jysk ægtepar to-tre gange.

Se også: 'Billederne fra ulykken kommer op hver eneste dag'



Se også: Cilla trafikdræbt: Vanvidsbilist dømt adskillige gange før

Efterfølgende ignorerede han politiet, da han kørte gennem krydset mellem Skt. Annæ Gade og Prinsessegade i København.

Den kvindelige passager i bilen blev udsat for livsfare, fordi deres bil blev påkørt med høj hastighed.

Før han kan starte sin planlagte nye tilværelse, skal han dog i første omgang lige gennem en ankesag, fordi han mente, at dommen på 4,5 år var for streng. Hans forsvarer Anders Rohde havde krævet maksimalt 2,5 års fængsel.

Leon Olander mistede sin mor alt for tidligt. (Foto: Linda Johansen) Krimi Trafikdræbte Cillas søn: Jeg har et hul i hjertet

1 af 2 Cilla Olander Johansson blev 46-årig. (Privatfoto)
2 af 2 Ramze Jabr har adskillige domme på sit noget tvivlsomme CV. (Privatfoto)