Waterfront-direktør tiltalt: Gav personfølsomme oplysninger til DSB

Direktør i kommunikationsvirksomheden Waterfront Lars Poulsen er tiltalt for mail til underdirektør i DSB.

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

Københavns Politi har rejst tiltale mod direktøren i Waterfront, Lars Poulsen, for brud på straffeloven og persondataloven.

Anklagen lyder, at han har sendt en mail til DSB's daværende underdirektør Peder Nedergaards personlige emailadresse om journalist Lars Abilds helbred.

Samtidig er selve kommunikationsvirksomheden Waterfront tiltalt i sagen, der kostede underdirektør Peder Nedergaard posten i DSB og satte gang i en større advokatundersøgelse.

Se også: Waterfrontsagen har skadet DSB's omdømme



Se også: Abild: Jeg er blevet personificeret som den onde i DSB

Journalist Lars Abild har en sygdom, der deles af 10.000 danskere, og ifølge flere eksperter er videreformidlingen af Lars Abilds personlige helbredsoplysninger uden journalistens kendskab ulovlig i forhold til persondataloven.

Jurister ved Københavns Politi er enig i vurderingen, og Lars Poulsen er derfor tiltalt med henblik på en bødestraf.

Politiets tiltale udspringer af en anmeldelse fra Datatilsynet.

Plus DSB's lortesag på lortesag

Sagen rummer også politianmeldelser fra Lars Poulsen mod tidligere medarbejdere i Waterfront samt en anmeldelse fra medarbejderne mod Waterfront. Politiet har samtidig med tiltalen valgt af droppe yderlige efterforskning af de andre anmeldelser.

Begge anmeldelser, som politiet nu ikke går videre med, gik på brud på brevhemmeligheden og videregivelse af personlige oplysninger.

- Der er ikke rimelig formodning om, at der ved fortsat efterforskning er nogle, som kan sigtes i forholdet, skriver advokaturchef Dorit Borgaard i et brev til parterne.

Se også: Abild: Nu ved folk, at DSB tog mig i røven



Se også: DSB vil fyre underdirektør

Sagen rullede i januar sidste år, da DR afslørede, hvorledes DSB betalte pr-bureauet Waterfront for at holde en bestemt journalist, Lars Abild, beskæftiget, så han ikke kunne skrive kritisk om DSB.

Datatilsynet bad efterfølgende Københavns Politi undersøge, om Waterfront og DSB overtrådte Persondataloven, da de udvekslede følsomme helbredsoplysninger om journalist Lars Abild.

En advokatundersøgelse blev offentliggjort i april sidste år i Transportministeriet og medførte, at underdirektør Peder Nedergaard Nielsen blev fyret i DSB.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen