Præst stjal fra nonner for at betale bøssesex

Den katolske kirke skjuler detaljer om skandale

Cølibat er stadig et strengt påbud for katolske præster. (Arkivfoto: AP/Fernando Llano)
Cølibat er stadig et strengt påbud for katolske præster. (Arkivfoto: AP/Fernando Llano)

En italiensk præst er blevet suspenderet 'af helbredsmæssig årsager' - beskyldt for at have betalt for homosex med en marokkansk mand.

Se også: Hiv-præst med penisring ville købe sex af betjent

Pengene til bøsseaffæren stjal præsten fra nonner i et lokalt kloster, skriver New York Daily News.

Offer for afpresning
Forholdet mellem præsten fra byen Feltre på sydsiden af Alperne og den yngre marokkaner stod på i en længere periode, oplyser den engelsksprogede italienske hjemmesiden thelocal.it.

Trods nyvalgte pave Frans' reformer i den katolske kirke er cølibat stadig en streng pligt for alle gejstlige.

Overtrædelse af forbuddet gør præster til lette ofre for afpresning, som det sidste år skete for en anden italiensk pater fra Torino.

Se også: Katolsk præst erkender forhold til 15-årig pige

Han betalte en rumænsk kvinde hele 350.000 euro, fordi hun truede med at afsløre deres forhold.

Truede med fotos
Præsten havde givet den hjemløse kvinde penge for sex tilbage i 2009, men da han ville afslutte affæren, truede hun med at offentliggøre fotos og videoer.

Se også: Katolsk præst taget med luder bag kirkegård

Ifølge New York Daily News holder kirken navnet på bøssepræsten skjult. Politiet har ikke oplyst beløbet, der blev stjålet og betalt til marokkaneren. Men ifølge kilder drejer det sig om tusinder af euro.