Dømt for drab: Dolkede kæreste 25 gange med stilethæl

Svensk professor i USA dræbt med 13 centimeter lang hæl

Forsvarsadvokat Jack Carroll holder det usædvanlige mordvåben i hånden under retssagen. Den blå sko er udstyret med en næsten 13 centimeter lang hæl. (Foto: AP)
Forsvarsadvokat Jack Carroll holder det usædvanlige mordvåben i hånden under retssagen. Den blå sko er udstyret med en næsten 13 centimeter lang hæl. (Foto: AP)

En 45-årig amerikansk kvinde er blevet kendt skyldig i drab på sin svenske kæreste, der sidste år blev fundet død efter gentagne slag med en stilethæl.

Ana Trujillo slog 59-årige Alf Stefan Andersson op til 25 gange i hovedet med sin sko, der havde en hæl på 13 centimeter.

Alf Stefan Andersson, der var underviser på universitetet i Houston, Texas, blev fundet død i en blodpøl på gulvet i sit hjem. Det var Ana Trujillo selv, der havde ringet efter politiet.

Hun har forklaret, at hun handlede i selvforsvar, da kæresten var blevet voldelig efter en våd bytur. Hun sagde, at hun greb sin spidse sko, fordi hun ikke havde andre muligheder for at forsvare sig.

Ana Trujillo risikerer fængsel på livstid, når domstolen udmåler straffen.

Alf Stefan Andersson havde ifølge forsvaret et alkoholproblem og var to gange dømt for spritkørsel. Men svenskerens ekskone beskriver afdøde anderledes.

- Han var charmerende, klog og spøgefuld, siger ekskonen gennem fem år, Jackie Swift, til avisen Houston Chronicle.



En rystet Ana Trujillo kendes skyldig i drab med en højhælet sko. (Foto: AP)
En rystet Ana Trujillo kendes skyldig i drab med en højhælet sko. (Foto: AP)


1 af 2 Ana Trujillo, 45, risikerer fængsel på livstid. (Foto: AP)
2 af 2 Forsvarsadvokat Jack Carroll holder det usædvanlige mordvåben i hånden under retssagen. Den blå sko er udstyret med en næsten 13 centimeter lang hæl. (Foto: AP)