TV: Vred bilist pløjer demonstranter ned

Adskillige mennesker blev såret under demonstration i Mexico. Tre meldes i kritisk tilstand

Mindst 12 personer kom til skade onsdag i det vestlige Mexico, da en bilist kørte direkte ind i en gruppe demonstranter, der spærrede vejen.

Demonstranterne var studerende, der krævede bedre adgang til deres skole, men den vrede bilist var tilsyneladende ikke tilfreds med, at de blokerede hans adgang til vejen.

Forinden havde den vrede mand angrebet demonstranterne med et metalbat, inden han til sidst steg ind i bilen og kørte ind i menneskemængden.

Bilisten blev efterfølgende anholdt af mexicansk politi. Mindst tre personer meldes i kritisk tilstand efter påkørslen.