Efterlyste Christopher fundet

Den 20-årige mand, som har været forsvundet siden onsdag, har selv kontaktet sin bekymrede familie

Christopher Vogel er fundet i god behold. (Foto: Fyns Politi)
Christopher Vogel er fundet i god behold. (Foto: Fyns Politi)

20-årige Christopher Vogel, som Fyns Politi i morges efterlyste, har kontaktet familen og er i god behold.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Se også: Politi og familie leder efter 20-årige Christopher

Den unge mands familie var bekymret, efter at han onsdag havde forladt sit hjem i Bagenkop på Langeland uden hverken mobiltelefon eller overtøj.

Bekymringen blev yderligere forstærket af, at pårørende torsdag aften fandt et muligt afskedsbrev fra den 20-årige.

Det skød en intens eftersøgning i gang, og politiet var både torsdag aften, natten til fredag og fredag morgen ude med politihunde og helikopter i tærrenet omkring Christopher Vogels bopæl.