Hells Angels og Satudarah i opgør i Parken

Det var et opgør mellem Hells Angels og den nye rockerklub Satudarah, der i nat endte i skyderi og knivstikkeri i Parken i København

28 blev anholdt efter tumulterne, hvor politiet også skød. (Foto: Kenneth Meyer)
28 blev anholdt efter tumulterne, hvor politiet også skød. (Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget ? Var du i Parken ? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Det var to grupper af rivaliserende rockere, der i nat røg i totterne på hinanden på værtshuset Lions and Barrels i Parken. Masseslagsmålet raserede baren, og fortsatte udenfor, hvor de to grupper skød efter hinanden med talrige pistolskud.

Det var rockere fra AK81 og Hells Angels, der kom i slagsmål med folk fra den nye hollandske rockergruppe Satudarah MC.

- Jeg kan bekræfte, at der har været en konflikt mellem Satudarah og Hells Angels. Episoden er banderelateret, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen fra afdelingen for Organiseret Kriminalitet.

Tre knivsårede rockere
Mirakuløst blev ingen ramt af skud, men tre blev såret af knivstik, den ene livsfarligt. Det var en 31-årig Hells Angels rocker, som dog nu meldes udenfor livsfare.

Se også: Se billederne: Så vildt blev sportsbaren smadret

To af de knivsårede er HA´ere, den 31-årige og en 29-årig. Den tredje knivsårede er en 20-årig fra Satudarah.

Satudarah etablerede sig officielt i Danmark den 9. november sidste år med åbningen af et klubhus på Laurentsvej i Bagsværd, som hidtil havde været klubhus for bandegrupperingen Værebros Hårde Kerne, VHK, der nu udgør en del af medlemmerne i Satudarah.

Satudarah og Hells Angels er i konflikt i Holland, men hidtil har Hells Angels og også Bandidos accepteret, at Satudarah har etableret sig i Danmark.

Se også: Politiet skød ved Parken

Håber på isoleret hændelse
Derfor håber politiet, at opgøret i nat ikke er starten på en større konflikt:

- Vi håber, det er en isoleret hændelse, og at det ikke bliver trappet op, siger Steffen Th. Steffensen.

De to grupper skød mod hinanden udenfor sportsbaren, men ingen blev ramt.

- Der er fundet en hel del patronhylstre, som ikke er politiets, siger Steffen Th. Steffensen.

Politiet trak også pistolerne og skød varselsskud og skød mod en bil, der forsøgte at køre betjente ned.

Efter opgøret blev der fundet flere knive i området, slagvåben og en pistol.

Politiet har stadig 28 anholdte og arbejder på, om nogen af dem skal fremstilles i grundlovsforhør i aften.

Se også: 28 anholdt i forbindelse med skyderi i Parken



Se også: Vidne til skud og knivstik i Parken: - Det gik helt amok



Se også: FAKTA: Her er Danmarks nye ét blods-rockere

1 af 4 Så vildt blev baren smadret. Foto: Privat
2 af 4 Foto: Privat
3 af 4 
4 af 4 28 blev anholdt efter tumulterne, hvor politiet også skød. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen