Ung mand med bandebaggrund dræbt af skud

Skud har lørdag aften dræbt en mand i en bil i Herlev

Politifolk på gerningsstedet i Herlev, hvor en 21-årig mand blev dræbt lørdag aften ved 19-tiden. (Foto: Ekstra Bladet)
Politifolk på gerningsstedet i Herlev, hvor en 21-årig mand blev dræbt lørdag aften ved 19-tiden. (Foto: Ekstra Bladet)

Ved du noget? Har du billeder? Så tip os på mail 1224@eb.dk eller SMS/MMS 1224 (koster alm. takst)

En 21-årig mand er dræbt af et enkelt dræbende skud i Herlev lørdag aften. Han blev erklæret død ved ankomsten til Herlev Hospital klokken 19:15.

Carsten Jansson fra Københavns Vestegns Politi oplyser over for Ekstra Bladet, at der befandt sig i alt tre personer i bilen, da skuddene faldt.

- Der er tilsyneladende kun faldet et enkelt skud. Gerningsmændene har skudt ind i eller mod bilen, forklarer han.

Manden, som har mistet livet, blev bragt til sygehuset af sine to kammerater, som befandt sig i bilen. De blev begge anholdt på hospitalet.

Skyderiet er sket i et fredeligt villakvarter uden for et pizzeria og en kiosk på hjørnet af Rybjerg Allé og Maj Allé.

Den dræbte 21-årige har tidligere haft tilknytning til banden VHK, Værebros Hårde Kerne. Han er flere gange truffet i selskab med bandens medlemmer, men han har ingen alvorlige domme på straffeattesten, oplyser Carsten Jansson.

Ingen af de to andre mænd (29 og 26 år) i bilen er af politiet kendt som banderelateret.

Carsten Jansson oplyser endvidere, at VHK af politiet bliver opfattet som en bande i opløsning. Bandens medlemmer er nu at finde i rockergruppen Satudarah.

Politiet jagter lige nu gerningsmanden og hører meget gerne fra vidner, som kan hjælpe med sagens opklaring.

Ved du noget? Har du billeder? Så tip os på mail 1224@eb.dk eller SMS/MMS 1224 (koster alm. takst)

1 af 2 (Foto: Google Maps)
2 af 2 Politifolk på gerningsstedet i Herlev, hvor en 21-årig mand blev dræbt lørdag aften ved 19-tiden. (Foto: Ekstra Bladet)