Råt miljø øger frygt hos politiets kilder

Flere ønsker tilsyneladende anonymitet, når de giver politiet tip. Forsvarerne er bekymret over udviklingen

Forsvarernes utryghed skyldes blandt andet forløbet i en narkosag, hvor Københavns Politi skjulte identiteten på en meddeler. (Foto: AP)
Forsvarernes utryghed skyldes blandt andet forløbet i en narkosag, hvor Københavns Politi skjulte identiteten på en meddeler. (Foto: AP)

Et mere forrået kriminelt miljø kan være forklaringen på, at flere ønsker at være anonyme, når de giver politiet et tip.

Sådan lyder det fra en anklager, efter at forsvarsadvokaterne har meldt om flere og flere tilfælde, hvor politiet holder identiteten på meddelere skjult.

Det sker i de såkaldte kilderapporter. Her skriver politiet, at man har fået oplysninger fra en person, der ønsker at være anonym - men at politiet ved, hvem han er.

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater er bekymret.

- Jeg vil vove den påstand, at brugen af de såkaldte kilderapporter er eksploderet inden for de seneste to-tre år, sagde advokat Henrik Stagetorn forleden.

Hos Statsadvokaten i København kan man ikke bekræfte udsagnet, for der føres ikke den slags statistik.

- En mulig forøgelse af antallet af kilderapporter kan måske søges i et mere forrået kriminelt miljø med mere organiseret kriminalitet og bandekriminalitet, vurderer vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich over for Ritzau.

- Der kan være mange gode grunde til, at en meddeler ønsker at forblive anonym. Som regel at den pågældende er bange for repressalier fra personer i miljøet, tilføjer hun.

Forsvarernes formand har fortalt, at fænomenet ikke kun optræder i sager med "seriøs kriminalitet", men også i en række små sager.

- Virkningen er, at forsvarerne får færre oplysninger om, hvordan politiet er kommet på sporet af en sag. Og forsvarerne kan ikke efterprøve det, når politiet skriver, at en anonym har givet en bestemt oplysning, har advokat Henrik Stagetorn påpeget.

På den anden side lægger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich vægt på, at et tip fra en anonym ikke kan bruges som bevis i retten.

- Såfremt personen ikke ønsker at stå frem som vidne, kan man ikke bruge den pågældendes oplysninger som vidnesagn og dermed ikke som egentligt bevis i en straffesag, understreger hun.

Forsvarernes utryghed skyldes blandt andet forløbet i en narkosag, hvor Københavns Politi skjulte identiteten på en meddeler.

Vedkommende, der er med i bandemiljøet, var måske reelt ulovlig civil agent, der fremprovokerede eller forøgede forbrydelsen.

Forholdet efterforskes nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.