Berømt salsamusiker er dræbt i bilulykke

Salsamusikeren Jose Luis "Cheo" Feliciano blev torsdag dræbt efter et sammenstød med en el-mast

Den puertoricanske salsamusiker og sanger Jose Luis "Cheo" Feliciano blev torsdag dræbt i en bilulykke i San Juan i Puerto Rico, skriver lokale medier.

Hans Jaguar ramte en el-mast.

Han blev 78 år.

Jose Luis "Cheo" Feliciano er ej at forveksle med den legendariske blinde salsamusiker José Feliciano, der står bag julehittet "Feliz Navidad".

"Cheo", der er født i Ponce i Puerto Rico, droppede som 17-årig ud af skolen for at træne med de bedste salsa-musikere i New York.

Musikeren optrådte med førende latinamerikanske kunstnere, inden han sluttede sig til Fania Records' All-Stars.

Han nåede at indspille 17 albums, og i 2008 blev han hædret med en "Lifetime Achievement Award" ved Latin Grammy-uddelingen.

/ritzau/Reuters