20-årig mand anholdt for drab på sin mor

En borger fandt den efterlyste 20-årige Fuad Mohamed i Aarhus. Nu er manden anholdt for drabet i Høje Gladsaxe

Den 42-årige somaliske kvinde blev dræbt med flere knivstik, nu er den efterlyste søn fundet og anholdt. (Foto: Kenneth Meyer)
Den 42-årige somaliske kvinde blev dræbt med flere knivstik, nu er den efterlyste søn fundet og anholdt. (Foto: Kenneth Meyer)

Københavns Vestegns Politi efterlyste onsdag aften en 20-årig mand, som var mistænkt for at have dræbt sin mor. Manden er nu anholdt.

I går blev en 42-årige mor knivdræbt i en lejlighed i boligkomplekset Høje Gladsaxe i Gladsaxe. Københavns Vestegns Politi mistænkte straks efter den dræbtes 20-årige søn, Fuad Mohamed, som forsvandt kort tid efter knivdramaet.

Senere på aftenen sendte Københavns Vestegns Politi en efterlysning ud til offentligheden. Men efterlysningen er netop fjernet, da Østjyllands Politi her til eftermiddag fandt den 20-årige i Århus efter henvendelse fra en opmærksom borger. Fuad Mohamed blev anholdt uden dramatik, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Se også: Seks søskende hørte mors døds-skrig

- Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup Ret fredag med begæring om varetægtsfængsling, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Hun ønsker ikke at frigive detaljer fra efterforskningen.

Moderen, som er en 42-årig somalisk kvinde, døde i går kl. 15.39 efter knivstik i lejligheden, hvor den 20-åriges seks søskende var til stede.

Se også: Kvinde dræbt af knivstik

Fuad Mohamed var dog alene med sin mor i et værelse, da episoden skete. En akutlæge erklærede moderen død på stedet.

De seks børn, fem af dem mindre, en lidt ældre end den 20-årige, opholder sig nu hos familie, som tager hånd om dem.