Skudoffer begravet: Mordere jagtes stadig

To mænd efterlyses stadig efter likvidering sidste lørdag

Den 21-årige Ozan Øzcan blev dræbt af et enkelt skud i et villakvarter. (Foto: Privat)
Den 21-årige Ozan Øzcan blev dræbt af et enkelt skud i et villakvarter. (Foto: Privat)

Mens politiet fortsat jagter to mænd, der sættes i forbindelse med skuddrabet på Ozan Øzcan, blev det 21-årige skudoffer skærtorsdag stedt til hvile ved en ceremoni på den muslimske gravplads i Brøndby.

Se også: Nabo om ung skuddræbt: Sov om dagen, arbejdede om natten

Begravelsen havde betydelig deltagelse, ikke blot fra den herboende familie, mens også af familie fra Tyrkiet, oplyses det.

Ozan Øzcans pårørende håber nu på en hurtig opklaring af sagen, hvor politiet foreløbig har udpeget to personer som særligt interessante:

Se også: To mænd efterlyst for Mørkhøj-drab

Det er den 29-årige Morten Hymøller Jensen, der er af dansk oprindelse og bor i Brønshøj. Og den 30-årige Kasim Ali Malik, der har pakistanske rødder og bor i Gladsaxe. Begge sættes i forbindelse med forbrydelsen og efterlyses nu med navn og billede i hele landet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har ingen i den afdødes familie dog nogen form for kendskab til de to mænd.

Men Vestegnens Politi lægger ikke skjul på, at man har særlig mistanke til de to.

– Vi går ikke ud med landsdækkende efterlysning med navne og billeder, hvis vi ikke har noget at have det i, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, Københavns Vestegns Politi.

Politiet mener ikke at lørdagens drab er banderelateret, selv om den 21-årige tidligere har været medlem af Værebros hårde kerne. Krimi 21-årigt skudoffer: Var ved at få styr på sit liv

– Derfor kan jeg kun opfordre de to til at melde sig. Skulle det vise sig, at de alligevel intet har med sagen at gøre, vil en snak med dem også hjælpe os videre, fordi vi så kan slå dem ud af efterforskningen, tilføjer hun.

Ozan Øzcan blev skudt og dræbt med et enkelt skud foran et pizzeria i Mørkhøj sidste lørdag. Afdøde har tidligere været medlem af banden VHK, Værebros Hårde Kerne, men ifølge politiet er det ikke nødvendigvis her, forklaringen på forbrydelsen skal findes.

Se også: Vennernes desperate kamp for at redde 21-årig