Kvinde fandt lig under påskeæggejagt

Amerikansk kvinde fandt noget helt andet, end hun ledte efter i baghaven

Det var langt fra kun påskeæg, en amerikansk kvinde fandt i sin have under påskeæggejagt med sønnen. (Arkivfoto: Polfoto)
Det var langt fra kun påskeæg, en amerikansk kvinde fandt i sin have under påskeæggejagt med sønnen. (Arkivfoto: Polfoto)

En kvinde fra Knoxville i den amerikanske delsat Tennessee fik sig en noget ubehagelig overraskelse, da hun onsdag eftermiddag ledte efter påskeæg i haven med sin 3-årige søn.

Den ellers hyggelige familiebeskæftigelse tog sig en nemlig en noget uventet drejning, da Tara Hanouskova fandt et menneskelig under jagten. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Kvinden havde forinden undret sig over en fæl lugt, men hun opdagede først kilden til det, da hun så et par tennissko i krybekælderen under husets terrasse.

Søn opdagede intet
Tara Hanouskovas 3-årige søn opdagede ikke noget, og politiet formåede at arbejde tilstrækkeligt diskret på stedet..

- De optrådte meget respektfuldt og trådte varsomt. Min søn har ingen idé om, hvad der er sket, siger hun.

Ifølge talsmanden for politiet i Knoxville, Darrell DeBusk, havde manden været død i omkring to uger, da han blev fundet. Den indledende obduktion har ikke vist tegn på nogen forbrydelse, men derimod at manden har haft en sygdom, der kan have ført til dødsfaldet.

Dødsårsagen er derfor indtil videre blevet fastlagt til naturlige årsager, med mindre en senere obduktion viser noget andet. Politiet ved fortsat ikke, hvem manden er, og hvordan han var endt i krybekælderen.