Frygt for bombe: Tivoli bliver evakueret

Gæster bliver netop nu evakueret fra Tivoli i København. Mistænkelig bil undersøges

Tivoli blev ved 23-tiden evakueret efter fundet af en mistænkelig bil på bagsiden af haven, Tietgensgade. (Foto: Kenneth Meyer)
Tivoli blev ved 23-tiden evakueret efter fundet af en mistænkelig bil på bagsiden af haven, Tietgensgade. (Foto: Kenneth Meyer)

Bombefrygt ved Tivoli i København, har fået politiet til at evakuere den gamle forlystelseshave.

Det er en mistænkelig bil i Tietgensgade - på bagsiden af havens hovedindgang - der er baggrund for bombefrygten.

Københavns Centrale vagtleder bekræfter overfor Ekstra Bladet, at det er en bil på Tietgensgade med en form lader stikkende ud af, der er årsag til evakueringen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om en varevogn med udenlandske nummerplader, og politiet har sat afspærringer op i området med en sikkerhedsafstand på 400 meter.

Flere af aftenens gæster i haven fortæller til Ekstra Bladet, hvordan forlystelserne pludselig bare lukkede og folk blev bedt om at bevæge sig mod udgangene.

Har du informationer om sagen, så send en sms på 1224 (alm. sms-takst) eller en mail på 1224@eb.dk

Ekstra Bladet følger sagen...