Rullemarie tjekker polsk bil

Bombehold ankommet til Tivoli: Rullemarie undersøger polsk bil ved Tivoli

Bomberyddere er ankommet til Tietgensgade på bagsiden af Tivoli for at undersøge den mistænkelige bil, der ved 23-tiden blev fundet med ledninger ud af sig.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har bombeeksperterne sat Rullemarie i gang med at undersøge den sølvfarvede bil, der er registreret på polske nummerplader.

Bilen holder på Tivoli-siden meget tæt på en vareindkørsel til forlystelseshaven. Ifølge TV2 skulle bilen have kørt i tomgang i flere timer, men dette har Ekstra Bladet ikke kunnet få bekræfte.

Den mistænkelige bil, angiveligt en stationcar, blev set med ledninger ud af sig og angiveligt også en form for ur-lignende genstand indeni. Den mystiske bil fik politiet til at evakuere Tivoli ved 23-tiden.

Opdateres...

1 af 2 
2 af 2