Politichef: Vi prioriterer forsvundne-sager højt

Folk har lov til at forsvinde, men der bliver foretaget grundig efterforskning, hvis der er noget mystik, siger politiinspektør

Henrik Haugberg Madsen menes at være blevet dræbt i dette sommerhus, og hans samlever og en anden mand blev efterfølgende dømt for drab, selvom liget aldrig er fundet. Han blev meldt savnet fjorten dage efter sin forsvinden - og er altså en af de savnede, der senere viser sig at være blevet dræbt. Foto: Per Rasmussen
Henrik Haugberg Madsen menes at være blevet dræbt i dette sommerhus, og hans samlever og en anden mand blev efterfølgende dømt for drab, selvom liget aldrig er fundet. Han blev meldt savnet fjorten dage efter sin forsvinden - og er altså en af de savnede, der senere viser sig at være blevet dræbt. Foto: Per Rasmussen

Der er forsvundne, der aldrig bliver fundet igen. Og historien har vist, at der er forsvundne, der først bliver fundet flere år efter deres forsvinden, hvor det viser sig, at de har været ofre for en forbrydelse.

Den tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet, Kurt Kragh, mener, ud fra sin erfaring med at dykke ned i uopklarede sager om forsvundne, at disse sager - når der ikke er tale om børn eller åbenlyse mistænkelige forhold - bliver nedprioteret til fordel for sager, hvor man sikkert ved, at der er sket en forbrydelse. Og hans antagelse er, at der gemmer sig mindst et drab bag de 3-5 permanent savnede personer hvert år.

Politiinspektør Jens Børsting fra Midt- og Vestsjællands Politi ønsker ikke at kommentere den antagelse, men siger, at de ser på forsvundne-sager med dyb alvor.

- Men omvendt har den enkelte person også frihed til at forsvinde, og vi så jo også i de udsendelser på DR for nogle år siden (Forsvundne danskere, red.), at hvis der er nogen, der vælger at trække stikket og rejse til Østen og ikke vil have kontakt med nogen som helst, så forsvinder de, og så opdager man det måske aldrig. Og det er den ret, man har som menneske. Det er ikke det samme som, at vedkommende er slået ihjel, eller at samfundet skal finde ud af, hvor han er blevet af, siger han.

Kæmpestort fokus
- Kan du hånden på hjertet sige, at man ikke lægger en sag om forsvundne nederst i bunken med argumentet, at det jo ikke er forbudt at forsvinde?

- Ja, det kan jeg love dig godt 100 procent sikkert. Det gør vi ikke, hvis der er nogen indikation for, at der er mystik i det, og det er uden grund. Men det er yderst sjældent, at folk forsvinder, uden at der er en indikation. Og de sager bliver altså fulgt til dørs hele vejen igennem, så langt vi kan, siger han og fortsætter:

- Jeg ville da godt kunne finde nogle sager fra de seneste otte år, hvor vi har ledt og lavet afhøringer, og vedkommende bare aldrig er dukket op. Man dukker heller ikke op, hvis man sejler langt ud et sted og springer i vandet - eller falder i vandet. Dem kan vi aldrig få fat i, uanset hvad vi gjorde. Men det behøver ikke at være noget kriminelt.

- Så du kan sige, at der hos dig ikke er folk, der er forsvundet sporløst, hvor der kun er lavet en enkelt afhøring?

- Nej, det tør jeg godt at sige, at det er der ikke. Ikke af dem, jeg kender til. Det er noget, vi har et kæmpestort fokus på, siger han og fortæller, at proceduren er, at når en person meldes savnet, bliver der optaget en eftersøgningssag, hvor der skal tilføjes data om personen - eksempelvis totalt signalement, påklædning og sindstilstand.

Se også: Tidligere politichef: Der ligger skjulte drab bag forsvundne danskere

- Det er så grundlaget for, at vi putter personen ind i edb-systemet som efterlyst, siger han.

Desuden har Midt- og Vestsjællands Politi det princip, at lederen af hundeafdelingen altid kommer ind over som noget af det første, hvis der er friske spor og en indikation for, at man kan finde vedkommende ved hjælp af hunde eller ved at sætte helikopter ind.

- Det er nogle ressourcer, vi har, og kan tage i anvendelse på ingen tid, siger han.

Derefter kan de gå ind og søge på, hvilke master den forsvundnes telefon har været registreret på, ligesom de kigger på aktivitet på betalingskort.

- Og det er altså ikke noget, vi kun gør i særlige sager. Det gør vi i alle de sager, hvor vi siger, at her er det vigtigt, at vi får fundet vedkommende, fordi der er en indikation for, at det skal ske med det samme, siger han.

- Kraghs kongstanke er, at man laver en specifik national enhed, der udelukkende fokuserer på forsvundne. Hvad synes du om den tanke?

- På sin vis synes jeg ikke, at vi har brug for det. Jeg mener, vi gør det udmærket, og det er vel i princippet ligegyldigt, om det er en central enhed, eller om det bliver gjort med stor fornuft i de enkelte politikredse rundt omkring. Så jeg kan ikke rigtig se, hvordan det skulle gøres bedre, siger han.

To forsvundne - to drab
I Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har de inden for bare de seneste par år haft to sager, hvor det viste sig, at der lå et drab bag personer, der var meldt savnet.

Den ene var Henrik Haugberg Madsen, hvis lig aldrig er blevet fundet. Men hans samlever er efterfølgende blevet dømt for drabet. Det var samleveren, der meldte Henrik Madsen savnet efter 14 dage.

- Og da vi kendte personkredsen omkring ham i forvejen, begyndte vi at undersøge, om der kunne være en naturlig forklaring – om han selv kunne have valgt at forsvinde - eller der lå andet bag. Og det er så det, der fører os over i drabsefterforskningen. Så den er ikke særlig længe undervejs i det forløb, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Mette Bønnelykke var forsvundet i næsten to år, før hun blev meldt savnet, og et par måneder senere blev hun fundet dræbt i et køleskab.

Det var ingen, der anede uråd, fordi den nu dømte drabsmand skrev på hendes vegne på de sociale medier og besvarede mails. Det var først, da kommunen undrede sig over, at de ikke kunne komme i fysisk kontakt med hende, at sagen startede.

- Der er faktisk ikke noget familie, der reagerer. Det er kommunen, der reagerer, fordi man skal i kontakt med hende omkring et barn, der er anbragt uden for hjemmet, og det er først der, vi får en henvendelse om, at det ser underligt ud. Så går vi i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned, og det går der selvfølgelig noget tid med, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen og fortæller, at der rent faktuelt gik nogle måneder, før de fik skabt et billede af, at det så mistænkeligt ud.

- Så begynder vi at sætte en egentlig drabsefterforskning i gang, og så går der yderligere et stykke tid, før den fører frem til gerningsmanden.

- Kurt Kragh mener, at der i mange tilfælde ikke bliver gjort nok i de her sager, der ikke umiddelbart ser mistænkelige ud. Kan du følge det?

- Nej, det kan jeg ikke følge, for vi følger op på de sager, der virker mistænkelige. Men derfor kan jeg ikke sige, at det ikke sker ind imellem. Men jeg synes faktisk, at vi følger meget godt op på de savnede personer, som optræder her hos os.

- Set ude fra tænker man, at det er utroligt, at Mette Bønneløkke kan være væk i to år, uden nogen opdager det.

- Ja, men det kan man faktisk godt. Hvis der sidder en anden person og svarer på ens mails, og ens pension bliver hævet. For rent faktisk har man ikke ret meget fysisk kontakt med offentlige myndigheder. Og hvis ens familiemønster ikke er, at man har en tæt kontakt, så kan der godt gå noget tid.

- Så hvis man er smart nok til at få liget gemt tilstrækkeligt af vejen og måske også er smart i forhold til at give en illussion om, at vedkommende stadig lever, så har man større sandsynlighed for at slippe afsted med det?

- Så går der i hvert fald et stykke tid. Jeg er i tvivl om, om man kan føre den helt igennem, men der går et stykke tid, før nogen opdager, at der er ugler i mosen, siger Søren Ravn-Nielsen.

1 af 2 
2 af 2 Henrik Haugberg Madsen menes at være blevet dræbt i dette sommerhus, og hans samlever og en anden mand blev efterfølgende dømt for drab, selvom liget aldrig er fundet. Han blev meldt savnet fjorten dage efter sin forsvinden - og er altså en af de savnede, der senere viser sig at være blevet dræbt. Foto: Per Rasmussen