Tidligere politichef: Der ligger skjulte drab bag forsvundne danskere

Der ligger mindst én forbrydelse bag de 3-5 tilfælde om året i Danmark, hvor folk pludseligt forsvinder fra jordens overflade, mener tidligere efterforsker i Rejseholdet, Kurt Kragh

Kurt Kragh mener, at man bør fokusere meget mere på de personer, der er registreret som forsvundne. Der ligger skjulte drab bag nogle af dem, mener han. Foto: Jan Unger
Kurt Kragh mener, at man bør fokusere meget mere på de personer, der er registreret som forsvundne. Der ligger skjulte drab bag nogle af dem, mener han. Foto: Jan Unger

Hvis man vil begå det perfekte drab, skal man sørge for, at liget bliver gemt så godt af vejen, at det aldrig bliver fundet. Så undgår man som hovedregel, at det store drabsefterforskningsapparat bliver rullet ud og gør det mere end svært for politiet at stille gerningsmanden til ansvar.

Det mener den tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet, Kurt Kragh, der er overbevist om, at der ligger kriminalitet bag mindst en af de 3-5 personer, der forsvinder permanent i Danmark om året.

Han tager udgangspunkt i de sager, der har været gennem tiden, hvor liget kun er fundet ved en tilfældighed.

- Der har vi kunnet konstatere, at hvis vi ikke havde fundet liget, så var der aldrig iværksat en efterforskning. Så var de bare blevet registret som forsvundne. Derfor synes jeg, at det er fuldstændig indlysende, at hvis en gerningsmand er i stand til fuldstændigt at skaffe sig af med liget, så kan det være den fuldendte forbrydelse. Det må vi se i øjnene, siger Kurt Kragh.

Et eksempel er Kennet Hedegaard Hansen, der forsvandt i julen 2004. Politiet gik først ud fra, at han var forsvundet frivilligt. Men senere fik de et tip om, at han var blev skudt af sin bror og derefter gravet ned. To år efter hans død tilstod broren, og Kennets lig blev fundet gravet ned i en skov ved Brøndby. Broren blev idømt 12 års fængsel for at have dræbt Kennet med ti skud.

Kurt Kragh nåede at være i Rejseholdet i 27 år. Foto: Jan Unger Tæt på Efter 27 år i Rejseholdet: Jeg kan tænke som en morder

Kurt Kragh tilføjer, at man som regel vil iværksætte en nærmere efterforskning, hvis der er tale om i særdeleshed børn.

- Men når man er nået op i en moden alder – over de 30 og i særdeleshed over halvtreds, så sker der stort set ingenting, medmindre det er sager, hvor f.eks. manden har truet med at slå sin kone ihjel, eller der er andre indlysende mystiske omstændigheder omkring forsvindingen. Det synes jeg er meget betænkeligt, mener han.

Kurt Kragh er aktuel med selvbiografien 'At tænke som en morder', hvor han blandt andet beskriver, hvordan han tog initiativ til et samarbejde, hvor en erfaren drabsefterforsker fra Rigspolitiets Rejsehold gennemgik sagsakterne på forsvundne, der var blevet overgivet til registrering i Eftersøgningssektionen i Rigspolitiet.

Læs her et kapitel fra bogen 'At tænke som en morder'



At tænke som en morder

<br /><br /><p>Efter en grovsortering kastede Kragh sig over en sag med en 36-årig kvinde, der var forsvundet i Sønderborg. Og selvom flere vidner mente at have set hende flere gange efter hendes forsvinden, så endte det faktisk med - mod alle odds - at hendes lig blev fundet i en mergelgrav, som blev tømt for vand.</p><p>- Det var resultatet af, at jeg syntes, at det skulle forsøges. Men der var stor skepsis, både fra ledelsens og medarbejdernes side. Det hold, jeg samlede, var meget åbne, men jeg kunne godt mærke på dem, at de tænkte, at hun var misbruger og var set i København af mange vidner og så videre. Men den sag dokumenterede, at der var hold i min påstand, siger han.</p><p>Kurt Kragh ønsker, at man får indarbejdet en fast rutine, hvor man har erfarne politifolk til at vurdere forsvundne-sagerne, og at man rutinemæssigt går lidt ud over bare at afhøre den allernærmeste til den forsvundne, selvom han også forstår, at man i hverdagen prioriterer sager, hvor der er ofre, der efterspørger svar.</p><p>- Så hvis du virkelig skulle gøre noget, så skulle det være, at du nedsatte en gruppe, som kun efterforskede forsvundne personer. Det var min kongstanke.</p><a id="_eced7851-a335-4b20-8173-2ff1bab092ec" href="https://ekstrabladet.dk/112/article4685809.ece">Han er virkelighedens La Cour fra Rejseholdet</a><br /><br /><p>Han mener desuden, at man pr. automatik skal gå ind og lave flere afhøringer, når man får en anmeldelse om en savnet, end bare hos de allernærmeste.</p><p>- Det vil også gøre, at hvis der senere hen blev stillet spørgsmål fra pårørende og venner, så vil man kunne dokumentere, at man har foretaget den mest basale efterforskning. At man - ud over lige at afhøre manden eller konen – også lige brugte en halv dag på at afhøre nogle arbejdskolleger eller nogen, der var lidt længere væk end lige samleveren, siger han.</p><p><i>- Kan man ikke sige, at det er fint, at man først begynder at efterforske, når man finder et lig, så man ikke spilder tiden?</i></p><p>- En drabssag bygger jo primært på en obduktionserklæring, og hvis du ikke har en obduktionserklæring, der siger, dødsårsagen antages at være det og det, så har du ikke en drabssag. Og derfor er det vigtigt, at man går i gang med en drabsefterforskning så hurtigt som muligt og især gør en stor indsats for at finde liget, fastslår han.</p><p><b>Læs svar fra politiinspektør Jens Børsting her:</b></p><a id="_159fff6a-63c0-4842-a5ba-2635914a80fd" href="https://ekstrabladet.dk/112/article4695824.ece">Politichef: Vi prioriterer forsvundne-sager højt</a><br /><br />