Politi: Kvalte grædende søn, så han kunne spille Xbox i fred

En ung far er blevet sigtet for at dræbe sin kun 16 måneder gamle søn

(Foto: Politi).
(Foto: Politi).

24-årige Cody Wygant sad natten til torsdag og spillede Xbox, men blev forstyrret af sin 16 måneder gamle søns gråd.

Men istedet for at trøste barnet, så kvalte han ham.

Det er den forklaring som den unge fader har givet politiet i Florida, skriver CBS NEWS.

Wygant blev angiveligt så forstyrret af barnet, så han tog ham op og holdt sin hånd for den lille mund i tre til fire minutter.

'Det er ikke til at forstå'
Hvorefter han rullede drengen ind i et lagen og lagde ham tilbage i sengen, vendte tilbage til sit Xbox-spil og så tre afsnit af TV-serien 'Fringe', før han fem timer senere kiggede til drengen igen.

Det lille barns hud var på dette tidspunkt blå.

Faderen ringede til alarmcentralen og indrømmede senere, at han havde kvalt ham.

- Det er ikke til at forstå, at en fader kan dræbe sit eget barn, siger Sheriffen Jeff Dawsy.