TV: Vanvittig ulykke: Ung mand hårdt kvæstet

En 27-årig mand mistede søndag herredømmet over en kraftig amerikanerbil

(Foto: localeyes)
(Foto: localeyes)

En voldsom bilulykke var tæt på at koste en ung mand livet søndag aften syd for Aabenraa.

- Det er en 27-årig mand, der kører bilen med, hvad vidner har beskrevet som meget høj hastighed, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt.

Han foretager en overhaling, mister herredømmet og rammer et vejtræ.

Se mere video på localeyes.dk

Bilen bliver splittet ad og ligger spredt over hele kørebanen.

Yder livreddende førstehjælp
De første vidner på stedet får ham ud af bilen. En af dem er tilfældigvis en betjent, som var i civil på vej på arbejde

- Det er en kvindelig hundefører, som yder livreddende førstehjælp, indtil ambulancen kommer, siger Erik Lindholdt.

Bagefter gennemsøger betjenten området for at sikre sig, at der ikke havde været andre i bilen, der var blevet kastet længere væk.

Den unge mand var alene i bilen, som han havde lånt af en bekendt.

Den 27-årige er blevet overført til Odense Unioversitetshospital med svære skader.

Hurtig amerikanerbil

- Vi ved ikke, om han er i livsfare, men han er meget hårdt kvæstet, siger vagtchefen.

Ulykken skete på Flensborgvej syd for Aabenraa.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.33.

Bilen er angiveligt en Chrevrolet fra 70'erne.