Skud affyret ved Retten i Glostrup: Anholdt er flygtet

Kammerater til sigtet i våbensag holdt betjente tilbage og sikrede ung mands flugt fra retsmøde. Poltiiet affyret skud i forbindelse med flugtaktionen

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Der var drama ved Retten i Glostrup i dag, da venner til den tidligere, formentlig LTF-relaterede, 31-årige Rached Hamade hjalp ham med at stikke af Retten i Glostrup. Det skete onsdag kl. 12.45.

Manden blev anholdt tirsdag aften og skulle fremstilles i grundlovsforhør i en sag om fire pistoler og en revolver.

Men en gruppe på fem mænd ankom til retten, hvor det lykkedes dem at få manden fri blandet andet ved at skubbe de betjente, der fulgte ham.

- I forbindelse med det afgav politiet varselsskud, hvorfor Den Uafhængige Politiklagemyndighed nu er underrettet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Derefter løb den anholdte hen til en ventende sort BMW stationcar i 5'er serien.

Bilen satte i gang, og han blev slæbt hen ad asfalten nogle meter, beretter en Ritzau-reporter, som overværede episoden.

Derefter lykkedes det ham at kravle ind ad et af bilens vinduer, hvorefter bilen forsvandt.

Manden er først i 20'erne. Han har været eftersøgt i et par måneder efter fundet af fire pistoler og en revolver i februar i en villa i Hvidovre, har vicepolitiinspektør Carsten Jansson tidligere onsdag oplyst til Ritzau.

I forbindelse med flugten lød der et brag, oplyser reporteren. Det er uvist, om det var lyden fra et varselsskud afgivet af en politimand.

Rached Hamade var, da han flygtede, iført en grå sweatshirt med stor hvid skrift, sandfarvede bukser med sidelommer. Han er ikke så høj, men tæt af bygning.

1 af 3 Foto: Kenneth Meyer
2 af 3 Foto: Kenneth Meyer
3 af 3 Foto: Kenneth Meyer