Røveri mod kiosk

En kiosk på Østerbro blev her til aften udsat for groft røveri

En kiosk blev her til aften udsat for røveri. Kioskejeren blev udsat for vold. Foto: Privat)
En kiosk blev her til aften udsat for røveri. Kioskejeren blev udsat for vold. Foto: Privat)

Kiosk-ejeren af 'Den lille butik' i Nordhavn i København blev onsdag aften klokken 19.30 udsat for groft røveri.

- Der var tre gerningsmænd, som truede forretningsindehaveren.

- Ejeren blev udsat for vold, bekræfter Københavns Politi.

Det var tre maskerede mænd, som truede kiosk-ejeren med pistol og bagefter udsatte ham for slag og spark. Ejeren er nu på Rigshospitalets Traumecenter.

Ifølge politiet er det på nuværende tidspunkt uvist, om røverne fik noget udbytte fra røveriet.

Politiet har anholdt den ene gerningsmand, men modtager gerne henvendelser fra vidner, der eventuelt skulle have set røverne i området. Alle tre beskrives som udlændinge og iført kasket og solbriller.

Kiosken ligger på hjørnet mellem Gammel Kalkbrænderivej og Østbanegade tæt på Nordhavn Station på Østerbro.

Ifølge politiet er ejeren dog uden for livsfare, men politiet ønskede onsdag aften ikke at oplyse mere i sagen af hensyn til efterforskningen.