44-årig fængslet for knivdrab

Erkender vold, men nægter sig skyldig i drab

Det var her på herberget, at 32-årig mand blev knivstukket. Siden døde han af sine kvæstelser.(Foto: Kenneth Meyer)
Det var her på herberget, at 32-årig mand blev knivstukket. Siden døde han af sine kvæstelser.(Foto: Kenneth Meyer)

En 44-årig mand er her til fomiddag blevet varetægtsfænget i foreløbigt fire uger. Han er sigtet for knivdrab.

Offeret, en 32-årig mand, døde en dag senere efter, at han var blevet knivstukket i brystet torsdag aften. Det skete på et herberg på Gammel Køge Landevej i Valby, København. Tæt på herberget fandt politiet kort efter en blodig fiskekniv, der formodes at være gerningsvåbnet.

Se også: 44-årig anholdt for drabsforsøg i Valby

Ved dagens retsmøde i dommervagten frestod han med kort skæg og kort hår. Høfligt hilste han på både anklager, dommer og den vagthavende betjent før, han tog plads i vidneskranken.

Se flere fotos på Local Eyes

Den 44-årige erkender, at han knivstak offeret, men nægter at det skete for at dræbe.

Trods tilståelsen begærede anklageren dørene lukket. Et ønske dommeren valgte at følge.

Påstanden fra anklageren er, at der fortsat er vidner, der skal afhøres i sagen.

I retsmødets åbne del kom det ikke frem, hvorfor den 44-årige knivstak offeret. Hans forklaring blev afgivet for lukkede døre.

Til gengæld kom det frem, at gerningsmanden er far til en 16-årig dreng.