Rocker-morder anholdt med million-beløb på hotelværelse

En prøveløsladt drabsmand blev anholdt på et hotel på Frederiksberg med et million-beløb. Det gav gennembruddet i sagen om gidselrøveriet mod Kongsted Sparekasse, der snart skal for retten

Kasper Leif Smedegaard Knudsen, i dag 33, fik 12 års fængsel for at skyde en krigsminister i Bandidos. Nu er han tiltalt sammen med to brødre for et gidselrøveri på Sydsjælland med et udbytte på 8,5 millioner kr. (politifoto)
Kasper Leif Smedegaard Knudsen, i dag 33, fik 12 års fængsel for at skyde en krigsminister i Bandidos. Nu er han tiltalt sammen med to brødre for et gidselrøveri på Sydsjælland med et udbytte på 8,5 millioner kr. (politifoto)

En prøveløsladt rocker-morder var på flugt efter flere røverier og et brutalt overfald på et prøvemedlem i Bandidos, da han for næsten to år siden, i maj 2012, blev anholdt på Hotel Cabinn på Frederiksberg. Anholdelsen gav uventet politiet et gennembrud i et uopklaret gidselrøveri mod Kongsted Sparekasse på Sydsjælland, hvor røverne slap væk med 8,5 millioner kr.

Den løsladte rocker-morder Kasper Leif Smedegaard Knudsen, i dag 33 år, havde nemlig godt en million kr. på sit hotelværelse, som politiet mener stammer fra røveriet i Kongsted Sparekasse. Det præcise beløb er omkring 1,7 millioner kr., erfarer Ekstra Bladet.

Nu er Kasper Leif Smedegaard Knudsen tiltalt for gidselrøveriet sammen med to brødre på 26 og 27 fra København, og retssagen skulle være startet ved et nævningeting i Næstved ret den 2. maj.

Nye forsvarere udsætter sagen
Men sagen er nu udsat, da to af de tre forsvarere er blevet 'fyret', fordi alle tre advokater kom fra samme advokatkontor Boelskifte Advokater.

Dét kan give interessekonflikter for de klienter, som advokaterne skal forsvare, har Højesteret afgjort i to tidligere kendelser, så to af de tre forsvarere er skiftet ud, afbeskikket som det hedder, og hele sagen på syv retsdage er udsat på ubestemt tid.

En smilende og velklædt Kasper Leif Smedegaard Knudsen. Underd et noble ydre skjuler sig en kynisk millionrøver, mener politiet. Han er tidligere dømt for et rockermord og flere røverier. (politifoto) Krimi Tiltale: Rocker-morder bag millionkup

Kasper Leif Smedegaard Knudsen var på flugt fra oktober 2011 til maj 2012 og undervejs begik han, ifølge tiltalen, røveriet i Kongsted Sparekasse sammen med brødrene og flere ukendte medgerningsmænd. Røverne tog en kvindelig medarbejder som gidsel på parkeringspladsen, og førte hende ind i sparekassen, hvor en kollega var mødt.

De to blev bagbundet med strips og fik stofposer over hovederne, og røverne ventede så på det øvrige personale, der alle blev taget som gidsler og truet med en skarpladt pistol. Linserne på overvågningskameraerne blev malet over.

Brød kundebokse op
Røverne truede sig til indholdet af kasserne og pengeautomaten og brød selv 90 kundebokse op med kontanter og smykker. De flygtede med mindst 8,5 millioner kr. i en stjålet VW Passat, der en uge senere blev brændt af på en p-plads i Hornbæk.

I 1999 skød Kasper Leif Smedegaard Knudsen Bandidos-rockeren Morten Viggo Laursen, 29, i Horsens med to skud fra et oversavet jagtgevær.

Drabet skete foran øjnene af rockerens kone og hans seks-årige stedsøn, da Kasper Leif Smedegaard Knudsen bankede på familiens dør klokken 14.25 søndag den 29. august sammen med to palæstinensere på 15 og 20 år. De havde angiveligt fået tæv af Bandidos-rockeren på Middelalderfestivalen i Horsens, og det skulle hævnes.

Se også: Jeg vil ikke sige undskyld Jeg vil ikke sige undskyld

De to palæstinensere slog Morten Viggo Laursen, der var krigsminister i Bandidos, i hovedet og på kroppen med en jernstang og en trækølle, før Kasper Leif Smedegaard Knudsen skød ham.

Drabet kostede ham 12 års fængsel.

Mens Kasper Leif Smedegaard Knudsen afventer retssagen om gidselrøveriet i Kongsted Sparekasse er han i fuld gang med at afsone tre år og ni måneders fængsel, som han fik i december 2013 for flere røverier og overfald på betjente nær Horsens. Forbrydelserne blev begået i oktober 2011 inden Kasper Leif Smedegaard Knudsen gik under jorden.

27. maj 2012 lykkedes det Københavns politis bandeenhed, der efterforskede overfaldet på et 31-årig prøvemedlem fra Bandidos, at spore Kasper Leif Smedegaard Knudsen til Hotel Cabinn. Fem mænd, blandt dem Knudsen, blev senere dømt for overfaldet på prøvemedlemmet, der blev gennembanket af de fem og hårdt kvæstet under et opgør om udbyttet fra et indbrud.

Se også: Rocker næsten tævet ihjel ved brutalt overfald: I dag vidner han i retten