Politiet truer medier i Hedegaard-sagen

Retten på Frederiksberg har lusket et navneforbud ind i sagen om mordforsøget på Lars Hedegaard. Politiet truer også medierne til at fjerne oplysninger om den sigtede 26-årige

Der må ikke komme nærmere oplysninger ud om den 26-årige, der er sigtet for drabsforsøget på islam-kritikeren Lars Hedegaard. (Foto: Joachim Adrian)
Der må ikke komme nærmere oplysninger ud om den 26-årige, der er sigtet for drabsforsøget på islam-kritikeren Lars Hedegaard. (Foto: Joachim Adrian)

I et hemmeligholdt retsmøde nedlagde Frederiksberg Ret kl. 9.22 i morges et navneforbud på den 26-årige mand, der sidder varetægtsfængslet i Tyrkiet, sigtet for mordforsøget på den kendte debattør og islamkritiker Lars Hedegaard på Frederiksberg i februar sidste år.

Retsmødet blev holdt hemmeligt på den retsliste hos domstolsstyrelsen, som kun pressen har adgang til, og det er i strid med retsplejelovens § 31 a, hvorefter medierne skal have mulighed for at udtale sig og eventuelt protestere mod, at der nedlægges navneforbud i en straffesag.

Højesteret har i en principiel kendelse slået fast, at hvis ikke mediernes udtaleret skal være illusorisk, så skal pressen underrettes om retsmøder, hvor der skal tages stilling til navneforbud. Og det skal gøres ved, at retsmødet fremgår af rettens retsliste.

Se også: Medie: Anholdt i Hedegaard-sag er uddannet i Danmark

Mens retten på Frederiksberg undlod at oplyse om retsmødet på journalisternes retslister, så stod retsmødet opført på den almindelige helt anonyme retsliste hos Frederiksberg Ret, hvor der blot stod: 'Sagen drejer sig om: Behandling af navneforbud'.

Advokaturchef Dorit Borgaard, Københavns politi, siger, at retsmødet blev berammet i hast. Hun har ingen kommentarer til, om retsplejeloven blev overtrådt og henviser til retten.

- Vi synes, det er en rigtig god idé, at der nedlægges navneforbud. Vi har anmodet om retsmødet, og det blev arrangeret hurtigt, siger hun.

Se også: Anholdt for Hedegaard-attentat: Jeg var ikke i Danmark

Helt usædvanligt truer Københavns politi i en pressemeddelelse medierne til at fjerne oplysninger om den 26-årige, hvis der på netmedier har været bragt oplysninger om ham, inden navneforbuddet blev nedlagt:

- Såfremt offentliggørelse af sådanne oplysninger allerede er sket på internetbaserede medier, bedes de fjernet omgående, idet de pågældende medier i modsat fald risikerer retsforfølgelse for overtrædelse af navneforbuddet, skriver Københavns politi i pressemeddelelsen.

Et navneforbud gælder ellers først fra det øjeblik, det er nedlagt. Men Københavns politi mener altså, at medierne skal ændre eller slette i tidligere artikler, der var helt lovlige, inden navneforbuddet blev nedlagt.

Dét findes der ikke hjemmel til i retsplejeloven. Et navneforbud kan ikke tillægges tilbagevirkende kraft.

Men Københavns politis kommunikationschef Jens Harder Højbjerg henviser til en tidligere byretsdom, hvor dommeren mente, at navneforbuddet var overtrådt, når der ikke blev redigeret og slettet i tidligere artikler på nettet.

Dommen er anket til Østre Landsret og har derfor ikke præcedens.

- Jens Harder Højbjerg. Retsplejeloven skelner ikke mellem netmedier og trykte medier. Betyder jeres 'trussel', at vi nu skal ud og hente gamle aviser hos fiskehandlerne, fordi aviserne rummer oplysninger, som var helt var lovlige, da de blev offentliggjort, men hvor der senere er nedlagt navneforbud i sagen ?

- Vi henholder os til den byretsdom, der ligger, og oplyser blot om, at medierne risikerer at blive retsforfulgt, hvis navneforbuddet overtrædes. Der er flere knapt så professionelle medier på nettet, som er gået meget tæt på den sigtede, og derfor oplyser vi om det, siger Jens Harder Højbjerg.

Se også: Rejste ud af landet efter mordforsøg

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen kalder politiets trusler mod medierne for 'mafiametoder':

- Et navneforbud kan aldrig have tilbagevirkende kraft. Det er en uhørt retstilstand, hvis det skulle være tilfældet. Det kommer aldrig til at ske på Ekstra Bladet, at vi sletter eller retter i korrekte artikler, der var fuldt lovlige, da de blev offentliggjort. Et navneforbud gælder først fra det øjeblik, det bliver nedlagt, siger han.

Se også: Pressemøde: Sådan fik politiet gennembrud i Hedegaard-sag

1 af 2 Den 16-årige blev anholdt i Tyrkiet 14 måneder efter attentatet på Lars Hedegaard. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
2 af 2 Der må ikke komme nærmere oplysninger ud om den 26-årige, der er sigtet for drabsforsøget på islam-kritikeren Lars Hedegaard. (Foto: Joachim Adrian)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere