Nets: Misbrug kan være sket hos os

Nets kan konstatere mistænkelige adfærdsmønstre hos dem i forbindelse med Se og Hør-sagen

Nets konstaterer i pressemeddelelse, at der er adfærdsmønstre hos dem, som underbygger, at der kan være sket et misbrug i forbindelse med Se og Hør-sagen.

Nets har allerede igangsat en omfattende undersøgelse af sagen. Men selv om undersøgelsen ikke er færdiggjort endnu, kan Nets allerede konstatere mistænkelige adfærdsmønstre.

Nets har videregivet oplysningerne til myndigheder og politiet.

Nu forstærker Nets derfor deres kontrolfunktioner, som skal sikre, at deres medarbejdere, der har adgang til fortrolige data, ikke misbruger denne adgang.

- Vi er chokerede over, at der er sket et sådant misbrug af fortrolige kreditkortinformationer. Det må ikke ske. Vores undersøgelse tyder på, at det er en kriminel handling foretaget af en betroet medarbejder hos IBM, fastslår Susanne Brønnum, landechef for Nets, i pressemeddelelsen.