Gaseksplosion i pølsevogn - en tilskadekommen

En mand er tilskadekommen efter en gaseksplosion i en pølsevogn - det er sket ved Melodi Grand Prix' et på Refshaleøen

00:31
Øldåser blev skudt ud af pølsevognen i forbindelse med eksplosionen (foto: Pernille Christensen)

Hjælp os: Ved du noget? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224

Der er sket en propangas-eksplosion i en pølsevogn på Refshaleøen på Amager, hvor Melodi grand Prix'et afholdes. En mand er tilskadekommen, oplyser Københavns Politi.

- Det er en gasflaske-eksplosion i den pølsevogn, og der har vi en tilskadekommen. Meldingen kom 10.30, siger Carsten Reenberg, vagthavende ved Københavns Politi.

Han fortæller, at det er sket i nærheden af et kryds ved Refshalevej tæt på Grand Prix'et.

Det var en medarbejder i pølsevognen, der har pådraget sig brændsår, og vedkommende er blevet bragt til behandling på Rigshospitalet, oplyser Carsten Reenberg, der endnu ikke ved, hvor gammel den tilskadekomne er.

- Han har fået brændsår, men hvor meget, og hvor slemt det er, ved vi ikke, siger Reenberg.

Er han ved bevidsthed?

- Når man får brændsår, så kan du være ved bevidsthed, men du kan faktisk godt være i livsfare. Jeg kan ikke udtale mig om det, siger Carsten Reenberg.

Ekstra Bladets udsendte fortæller, at det er en arbejdsulykke, og at Arbejdstilsynet er på vej.

Der ligger glasskår fem-syv meter væk fra pølsevognen, og øldåser er blevet skudt ud af vognen i forbindelse med eksplosionen.

Pølsevognen er flækket bagpå, og vagter i området hørte eksplosionen. Pølsevognen står i det område, hvor folk går ind, når de skal til Melodi Grand prix. Der er prøver i forbindelse med Grand Prix'et i øjeblikket, og der er kun få mennesker i området.

Opdateres...

1 af 3 Eksplosionen var så kraftig at pølsevognen også flækkede bag på. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Der ligger glasskår fem-syv meter væk fra pølsevognen, og øldåser er blevet skudt ud af vognen i forbindelse med eksplosionen. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 3 Der er sket en propangas-eksplosion i en pølsevogn på Refshaleøen på Amager, hvor Melodi grand Prix'et afholdes. (Foto: Mogens Flindt)
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen