TV: Julius mor til bøller: Meld jer nu!

Fredag eftermiddag blev sekårige Julius kastet i havnen af to unge fyre. Gerningsmændene er stadig på fri fod

Niårige Selina Nielsen reddede sin seksårige lillebror Julius op ad vandet. (Foto: Per Rasmussen).
Niårige Selina Nielsen reddede sin seksårige lillebror Julius op ad vandet. (Foto: Per Rasmussen).

Opdatering 7. maj kl. 13.12: Politiets efterforskning har efterfølgende vist, at børnene opdigtede historien.

Se også: Historien om Julius var opdigtet

- Meld jer selv!

Det er moderens opfordring til til de to unge mænd, der fredag eftermiddag smed seksårige søn Julius Nielsen i havnen.

Louice Nielsen kæmper nu for, at genskabe en normal hverdag for Julius og hans niårige storesøster Selina Nielsen, der reddede Julius op ad vandet igen.

Men den traumatiske oplevelse sidder stadig dybt i dem begge.

Mareridt hele natten

Se også: TV: Reddet af søster: Seksårige Julius blev kastet i havnen

Louice har derfor valgt at holde begge børn hjemme fra skole i dag.

- De havde mareridt hele natten, og var helt udmattede her til morgen. I dag har vi alle tre puttet på madrasser i stuen, siger Louice Nielsen.

Hun vil prøve at få børnene i skole i morgen, hvis de er klar.

- De skal tilbage til hverdagen så hurtigt som muligt.

Børnene afhøres igen

Se også: TV: Julius kastet i havnen: Politiet på bar bund

Politiet i Nakskov arbejder fortsat på at finde de to gerningsmænd, men har indtil videre ikke fået nogen henvendelser fra folk, der skulle have set noget fredag eftermiddag.

- Vi har fået henvendelser og vi har også været ude og afhøre folk i området, men vi har ikke talt med nogen, der direkte har set episoden, siger efterforskningsleder Bo von Würden fra Lokalpolitiet i Nakskov.

En af de kommende dage vil de afhøre børnene igen.

- Vi håber på, at komme så tæt på det der skete som muligt. Måske kan vi også få et bedre signalement, siger efterforskningslederen.

Hele tiden at skulle genfortælle, hvad der skete, tager hårdt på børnene - især seksårige Julius.

- Han er nået dertil, hvor han bare siger, at han ikke kan huske noget. Det er nok en form for forsvarsmekanisme, siger Louice Nielsen.

Må have en samvittighed

Se også: - Har mareridt om, at mine børn drukner

Det voldsomme overfald har gjort forældre i området utrygge. Flere af Julius legekammerater får ikke længere lov til at lege alene på den legeplads, hvor de to unge fyre antastede Julius og hans lillesøster.

En legeplads der ellers ligger i et stille villaområde, hvor de ikke kender til kriminalitet, og hvor der mest bor gamle mennesker, fortæller Louice.

Derfor håber hun, at de unge mænd gør alle en tjeneste og melder sig selv til politiet.

- Så kan mine børn og jeg være trygge igen. Det gælder jo også de andre børn i området. De to unge mænd må da også have en samvittighed, siger Louice Nielsen retorisk.

Overværede du episoden - eller kender du noget til sagen? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

1 af 2 Louice Nielsen sammen med sine to børn Julius og Selina. (Foto: Per Rasmussen).
2 af 2 Niårige Selina Nielsen reddede sin seksårige lillebror Julius op ad vandet. (Foto: Per Rasmussen).