Bus med 40 passagerer i brand på motorvejen

Flere medbilister ringede 112, da de opdagede brændende bus på Sønderjyske Motorvej: Ingen kom til skade i branden

Flere bilister på Sønderjyske Motorvej ved Bramdrupdam ringede 112, da de så den brændende bus. (Privatfoto)
Flere bilister på Sønderjyske Motorvej ved Bramdrupdam ringede 112, da de så den brændende bus. (Privatfoto)

Var du tilstede i bussen, eller så du branden, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

En buschauffør måtte lørdag formiddag handle hurtigt, da hans bus med 40 passagerer brød i brand på motorvejen ved Kolding.

- Der er ingen tilskadekomne. Alle passagerer er kommet ud af bussen i god ro og orden, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Bent Hedeager Nielsen til Ekstra Bladet.

Branden startede ifølge vagtchefen som en motorbrand bagest i bussen, og motorvejstrafikken er kort før middag fortsat påvirket i sydgående retning ved Bramdrupdam.

I skrivende stund har politiet åbnet et spor, og trafikken triller meget stille og roligt.

Før chaufføren fik manøvreret den brændende bus af kørebanen, så passagererne kunne komme ud, havde flere bekymrede bilister ringet 112.

- Vi har fået flere anmeldelser fra bilister, som har set, at der var ild bagi bussen, siger vagtchefen, som tilføjer:

- Det er heldigvis en god, snarrådig chauffør, som har gjort, hvad han skulle.

Inden politi og redningsmandskab nåede frem, kom en bus fra et andet busselskab tilfældigvis forbi de nødstedte passagerer:

- Bussen kører dem velvilligt til nærmeste rasteplads, hvor en bus fra det originale busselskab henter dem og kører videre

Bussen holder lørdag formiddag totalt udbrændt i nødsporet i sydgående retning ved afkørslen mod Bramdrupdam.



Det er, hvad der er tilbage af bussen, som lørdag formiddag brød i brand på Sønderjyske Motorvej. (Privatfoto)
Det er, hvad der er tilbage af bussen, som lørdag formiddag brød i brand på Sønderjyske Motorvej. (Privatfoto)


Var du tilstede i bussen, eller så du branden, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 Bussen er nu totalt udbrændt. (Privatfoto)
2 af 2 Flere bilister på Sønderjyske Motorvej ved Bramdrupdam ringede 112, da de så den brændende bus. (Privatfoto)