AV, AV: Politiker angrebet af aggressiv ko

Det 67-årige byrådsmedlem i Hillerød, Ole Stark, blev overfaldet af en ko på sit hobbylandbrug

Ole Stark har stadig ondt, efter han i lørdags blev stanget af en ko. (Privatfoto)
Ole Stark har stadig ondt, efter han i lørdags blev stanget af en ko. (Privatfoto)

En aggressiv ko gik lørdag eftermiddag til angreb på byrådspolitikeren Ole Stark (V). Det skete mens han var i gang med at øremærke en kalv på sit hobbylandbrug i Hillerød.

- Jeg har arbejdet med dyr hele mit liv, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger den 67-årige politiker til Ekstra Bladet.

Det var da kalven brølede af smerte, at en af køerne nærmede sig ham, og i første omgang troede han, at han kunne verfe den væk.

- Det plejer jeg at kunne, når de kommer for tæt på. Så prøvede jeg at skubbe den væk. Men det skulle jeg nok ikke have gjort, da den så gik til angreb i stedet for. Den stangede mig i hovedet og løb nærmest hen over mig med sine klove.

Koen ramte brystkassen og det ene ben, og han måtte en tur på hospitalet. Men han blev hurtigt udskrevet igen. Ole Stark indrømmer da, at det stadig gør temmelig ondt. i benet, som nu har fået en blåsort farve. Men fordi han selv skal køre rundt i bil, må han ikke tage stærke smertestillende piller.

- Men altså. Jeg er bare taknemmelig for, at der ikke skete mere. Sådan en ko vejer op til 700 kilo Jeg har været utrolig heldig. Og jeg kan jo ikke bare ligge brak, fordi det gør lidt ondt. Jeg har mange ting, jeg skal nå, lyder det.

1 af 2 Ole Stark er byrådsmedlem i Hillerød. (Foto:REGIONH.DK)
2 af 2 Ole Stark har stadig ondt, efter han i lørdags blev stanget af en ko. (Privatfoto)