Efter 9 måneders flugt: 'Store A' bag tremmer

Erkender overfald på kvinde - varetægtsfængslet efter knap et år på flugt

- Det tog overhånd. Det gjorde det nok.

Sådan lyder Abderrozak ’Store A’ Benarabes egen konklusion om en voldsepisode 23. maj i fjor. Her var offeret en ung kvinde, der omkring klokken 13 på Blegdamsvej ved Sct. Hans Torv på Nørrebro, København, der blev slået og sparket af ’Store A’.

Siden har 40-årige Benarabe været eftersøgt for overfaldt på kvinden. Og lørdag aften blev han ved en tilfældighed anholdt et sted på Sjælland.

I går blev han derfor fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold mod kvinden. Ved retsmødet erkendte han slag og spark efter den såkaldt milde voldsparagraf.

Skrev 'bøsse' på væggen
'Store A' nægtede at have haft et forhold til kvinden - tværtimod mener 'Store A', at kvinden er en stalker.

- Gennem længere tid har hun forfulgt mig, forklarede han.

Abderrozak Benarabe opremsede en række episoder, hvor kvinden ud over at følge efter ham, havde ringet og sms'et til ham. Desuden skal hun angiveligt have skrevet 'bøsse' på væggen ved siden af hans hoveddør.

Enden på det hele blev, at Benarabe overfald kvinden midt på Nørrebro

Siden episoden i fjor har Abderozzak Benarabe været på flugt for - som han udtrykte det - så gad han ikke bruge sommeren i fængsel.

De mange måneder på fri fod har han opholdt sig i Spanien, Marokko og Grækenland.

Ved søndagens retsmøde blev han fængslet i foreløbig 16 dage.

LÆS HELE 'STORE A's FORKLARING i EKSTRA:

Krimi 'Store A': Derfor slog jeg kvinden