Anholdte mænd havde dansk kvindes iPod

To unge mænd anholdt i forbindelse med gruppevoldtægt af dansk turist i Indien

En indisk politimand holder vagt foran den politistation, der efterforsker en gruppevoldtægt af en dansk turist i New Delhi. (Foto: AP)
En indisk politimand holder vagt foran den politistation, der efterforsker en gruppevoldtægt af en dansk turist i New Delhi. (Foto: AP)

Ved du noget? Er du i New Delhi? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

To unge mænd er anholdt i sagen om en 51-årig dansk kvinde, der blev udsat for røveri og gruppevoldtægt under et ferieophold i New Delhi, Indien.

De ene mand er identificeret som 25-årige Mahender alias Ganja. Han blev anholdt, da han var i besiddelse af den danske kvindes iPod, mobiltelefon og 800 rupee (cirka 71 kroner) i kontanter.

Artiklen fortsætter under billedet:



(Foto: AP)
(Foto: AP)


Den anden anholdte er en 22-årige mand, der er identificeret som Raja. Han lå inde med et tomt brilleetui og 1000 rupee (89 kroner), der ifølge politiet blev stjålet fra kvinden.

Mændene er endnu ikke formelt sigtet i sagen, oplyser en talsmand for politiet i New Delhi til Ekstra Bladet.

- Begge mænd er vagabonder, der boede på gaden i området omkring banegården. De var i besiddelse af kvindens ejendele, siger polititalsmanden.

Se også: Her skete massevoldtægt af dansker

Den danske kvinde blev udsat for overgrebet tirsdag aften, da hun for vild og spurgte en gruppe mænd om vej på Connaught Place nær banegården i New Delhi.

Herefter blev den danske kvinde angiveligt ført til et øde sted i byen, hvor hun blev truet med en kniv og voldtaget på skift af seks mænd. Kvinden fandt efterfølgende tilbage til sit hotel, hvor der blev slået alarm.

Sagen har vakt opsigt i Indien og resten af verden, fordi der de seneste år har været en række voldsomme voldtægter i Indien.

Blandt ofrene er flere udenlandske turister, herunder en kvinde fra Schweiz, der blev overfaldet og voldtaget under en cykeltur i delstaten Datia.

Se også: Dansk kvinde gruppevoldtaget i Indien