Nikolajs venner amok i retten: 'Vi slår dig ihjel'

27-årig drabssigtet verbalt overfaldet i retten forud for grundlovsforhør

Ved du noget? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Politiet er mødt talstærkt op i Retten i Lyngby, hvor der for kort siden udbrød et større kaos forud for grundlovsforhøret af den 27-årige mand, der er sigtet for at slå Nikolaj Dyrner ihjel.

Da den sigtede blev ført ind i retten, lød der pludselig høje råb fra gangen - ifølge Ekstra Bladets udsendte kom råbene fra venner til den dræbte familiefar.

- Vi slår dig ihjel, vi slår dig ihjel, blev der råbt, hvorefter den sigtede mand hurtigt blev ført ud af retslokalet igen.

Se også: Underbo overhørte muligvis drab på Nikolaj



Se også: Nikolajs kæreste: Jeg kan slet ikke tro det

Episoden var meget voldsom, fortæller Ekstra Bladets journalist i retten, og det er uvist, hvornår grundlovsforhøret kan komme i gang.

- De råbte, skreg og slog, lyder det fra Ekstra Bladets udsendte.

Flere venner til Nikolaj var tidligere på dagen til stede foran den opgang på Lyngby Hovedgade, hvor den 28-årige familiefar blev fundet dræbt. Hans lig lå på altanen hos en anden kammerat, som han besøgte 9. januar. Derefter forsvandt han sporløst - eller det vil sige, at politiet formoder, at han har ligget på altanen siden da.

Se også: Vennerne i sorg: Nikolaj var en fantastisk ven



Se også: Kammerat anholdt: Nikolaj fundet død på altan i Lyngby

Han blev fundet tirsdag aften - tilsyneladende efter et tip om, at politiet burde undersøge altanen.

- Da vi bliver gjort opmærksom på, at vi skal kigge nærmere på altanen, rykker vi ud med det samme. Indtil da har vi mig bekendt ingen indikationer på, at den savnende kunne være på altanen, siger drabschef Henning Svendsen til tv2.dk

Se også: 28-årig familiefar forsvundet



Se også: Kæreste til forsvundet familiefar: Vi har fået nyt håb

Hvad politiet formoder, der har udspillet sig i lejligheden, er endnu ikke kendt af offentligheden, men det kan sigtelsen, som vil blive læst op under grundlovsforhøret, formentlig være med til at afdække.

Det forventes dog, at detaljerne omkring drabet vil blive fremlagt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.

Ekstra Bladet følger sagen