16-årig erkender tattooskyderi: - Vi skød for at skræmme

Nægter drabsforsøg og bandekrig

Denne 25-årige mand er sammen med en 16-årig på anklagebænken for at have beskudt en tattoshop i Køge.
Denne 25-årige mand er sammen med en 16-årig på anklagebænken for at have beskudt en tattoshop i Køge.

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): - Mig og ham den anden aftalte, at vi skulle affyre nogen skud mod den butik. Men det var kun for at skræmme dem. Jeg har tidligere haft problemer med dem. Det var derfor vi gjorde det.

- Det har ikke noget med den bandekrig at gøre. Det var personligt.

Sådan har 16-årige Ilham Kakar netop forklaret ved retssagen, hvor han og en 25-årig mand er tiltalt for skud mod en tattoshop i Køge. Det skete tidligt om eftermiddagen 6. februar i fjor.

- Vi aftalte, vi skulle skræmme. Det var den anden, der skød. Jeg kørte knallerten.

- Hvorfor er det ikke dig, der skød, spurgte anklager, Thomas Hugger.

- Jeg kender godt reglerne. Han er 14 år. Derfor skulle han gøre det, forklarede den 16-årige ved dagens retsmøde.

Se også: Hemmelige billeder centralt bevis i sag om tattoo-skyderi

- Jeg vidste godt, at det var en Bandidos-forretning. Jeg havde været derinde tidligere fordi, jeg ville have en tatovering. Da jeg var derinde i butikken, var det tydeligt, at det er Bandidos. Det kunne man se på mærker. Og det stod også flere steder.

-Black Cobra, hvad siger det dig, spurgte anklageren.

- Jeg har venner, der er med. Men jeg er ikke med i nogen bande. Jeg er ikke en del af det selv.

-Når du så hænger ud med dem, hvor er det så henne?

- Det er i Ellemarken (boligområde i Køge, hvor Black Cobra tidligere havde rødder, red). Jeg mødes ikke med nogen, men hvis jeg ser dem, så hilser jeg på dem.

- Så er der All Black, der ifølge politiet er en slags ungdomsafdeling for banden, har du hørt om dem?

- Nej, det har jeg ikke.

- Men under grundlovsforhøret har du forklaret, hvordan du har tilknytning til ungdomsafdelingen. Kan du huske det?

-Nej, det kan jeg ikke.

-Har du sagt det?

- Nej, jeg har ikke sagt det på den måde.

Se også: Kræver dobbelt op for tatto-skud

- Kender du Bandidos?

- Det er en Bande. Jeg kender dem godt. Jeg og andre har haft personlige problemer med dem. Jeg er blevet overfaldet af dem fordi, de sagde, jeg var fra Ellemarken. Det var til Køge Festuge, hvor vi blev overfaldet og fik tæsk.

- Kender du til, at der var konflikt?

- Jeg vidste godt, der var uvenskab. Men jeg har ikke nærmere kends

Se også: Skud mod tattobutik: 16-årig på anklagebænken i dag kab til det. Jeg ved ikke hvorfor.

- Har du hjulpet Black Cobra med opgaver nede i Ellemarken?

- Nej, det har jeg ikke.

Se også: Anklager: 25-årig bandefigur instruerede børn i drabsforsøg

Ved en tidligere afhøring har han forklaret, hvordan han har gået ’vagt’. Men at han ikke ville kalde det for det.

- Vi passer på hinanden. Vi er venner. Men det er ikke noget, vi er blevet sat til af Black Cobra.

- Kender du Oruc Türkoglu (den anden tiltalte, red)?

- Jeg kender ham, jeg ved godt han er bandemedlem. Men det er ikke tæt. Jeg hilser på ham, når jeg møder ham i Ellemarken.

- Kender du til hierarkiet i Black Cobra. Hvor er Oruc i det hierarki?

- Han er leder.

- Hvor ved du det fra?

- Det har stået i Ekstra Bladet.

Se også: Skud mod tattobutik: 16-årig på anklagebænken i dag

Ved en tidligere afhøring har han forklaret, hvordan han ikke nævnte Oruc Türkoglu fordi, han var bange for Türkoglu. At han frygtede, at Türkoglu skulle gøre noget ’fysisk’ ved ham.

- Hvad siger du til det?

- Det har jeg aldrig sagt.

-Du er ikke bange for Türkoglu?

- Nej, det har jeg aldrig sagt.

Via sin forsvarer, Gitte Juul Jensen, erkendte den 16-årige dog, at at han har afgivet to forskellige forklaringer.

På dagen for skyderiet var han sammen med en 14-årig kørt til Ellemarken på den stjålne røde scooter.

- Vi havde kørt på den i to uger før.

- Men den er stjålet to dage inden skyderiet. Hvordan forklarer du det?

- Det ved jeg ikke. Men vi har kørt på den i lang tid. Måske den først er meldt stjålet senere.

- I kører sammen til Ellemarken, hvad sker der så. Hvad skal I i Ellemarken?

- Vi kører bare rundt. Vi skulle ikke mødes med nogen. Vi kørte bare derhen.

Ved grundlovsforhøret havde den 16-årige ellers forklaret, hvordan han var blevet ringet op og bedt om at komme til Ellemarken.

- Min klient har allerede forklaret, at han har ændret sin forklaring undervejs i forløbet, sagde drengens forsvarer.

- I kører ind til Ellemarken. Hvornår kører I der ind?

- Ved ni-tiden. Vi kørte bare lidt rundt. Vi mødte også nogen fra Black Cobra. Vi møder også Oruc, han spørger om vi ikke kan køre hen og hente nogle bilnøgler hos han fætter.

Anklageren henviser til det ’hemmelige’ billede, der viser den tiltalte 16-årige kørende på en rød scooter. På billedet ser man ham snakke med Oruc Türkoglu. På bagsædet sidder en person med hætten oppe.

- Kan du huske samtalen?

- Et år tilbage?! Nej, det kan jeg ikke. Jeg ved ikke, hvornår det billede er taget.

- Du har tidligere til politiet forklaret, at billedet er taget, kort før I skiftede tøj i kælderen.

- Det var fra den afhøring, hvor jeg løj. Men det passer ikke.

Ved dagens retsmøde forklarede den 16-årige, hvordan den 14-årige, der var med til attentatforsøget, allerede dagen før var bevæbnet med gerningsvåbnet – en kortnæset Magnum 357.

- Jeg vidste godt, han var bevæbnet.

- Det var ikke planlagt. Vi sad hjemme hos ham den anden. Så spurgte han om vi ikke skulle lave en 'rykker'. Det kunne vi godt, svarede jeg.

- En rykker?, spurgte forsvarer Gitte Juul Jensen.

- Ja, lave noget. Også sagde jeg, at vi kunne gøre det ved den tattobutik, fordi jeg kendte den i forvejen.

- Der var ikke nogen, der bad os om det. Det var noget vi fandt på aftenen før. Vi røg en smøg, og så sagde vi, 'skal vi ikke bare gøre det nu?'

- Han havde jo allerede pistolen, sagde den 16-årige ved dagens retsmøde.