Ung dansker stukket ned i Thailand

Knivofferet Vasily Klausen fortæller til Ekstra Bladet, at to russere stak ham ned, fordi han ikke ville give dem sine penge

Knivstikkeriet fandt sted i nærheden af dette hotel. (Foto: Google Maps)
Knivstikkeriet fandt sted i nærheden af dette hotel. (Foto: Google Maps)

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

En 25-årig dansker er indlagt på et thailandsk hosptital efter, at han i nat blev stukket ned med kniv og hårdt såret i Pattaya.

Den unge mand Vasily Klausen fortæller i telefonen fra hospitalet i Pattaya til Ekstra Bladet, at han efter omstændighederne har det godt. Hans tilstand er nu stabil.

- Jeg er begyndt at gå lidt omkring, lyder det.

Ville have hans penge
Vasily Klausen, som er alene på ferie i Thailand, forklarer, at han var ude at gå, da to russiske turister pludselig kom imod ham og krævede hans penge. Optrinnet udviklede sig til et skænderi:

- Og så syntes de åbenbart, de skulle stikke mig ned, siger han til Ekstra Bladet fra Pattaya Memorial Hospital.

Den hårdt sårede og voldsomt blødende Vasily Klausen flygtede fra de to mænd og løb hen til nogle thaier på motorcykler. De hjalp ham ned til den lokale politistation.

Besvimede på grund af blodtab
Vasily Klausen holdt sig oprejst på vej til politistationen, hvor han måtte give op. Han fortæller til Ekstra Bladet, at han her besvimede på grund af det massive blodtab.

Det blodige overfald skete i en park overfor Royal Cliff Hotel i Phra Tamnak i Pattay.

Overvågningskameraer virkede ikke
Politiet har ifølge thailandske medier gennemsøgt området omkring hotellet og parken, men har ikke kunnet finde gerningsmændene. Derudover har politiet angiveligt forsøgt at gennemse videoovervågningskameraer fra området. De har dog vist sig ikke at fungere.

Udenrigsministeriets Borgerservice havde tidligt fredag morgen ikke hørt om overfaldet, men er nu gået i gang med at undersøge sagen.

1 af 2 En dansker er ifølge flere thailandske medier blevet stukket ned i Pattaya i Thailand. (Foto: Google Maps)
2 af 2 Knivstikkeriet fandt sted i nærheden af dette hotel. (Foto: Google Maps)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere