Røver efterlyses på Samsø

En arabisk udseende mand har for kort tid siden begået et af Samsøs sjældne røverier

Røveriet skete her på Flinchs Hotel i Tranebjerg. (Foto: www.flinchs.dk)
Røveriet skete her på Flinchs Hotel i Tranebjerg. (Foto: www.flinchs.dk)

Strisseren på Samsø har fået selskab af flere kolleger med hunde fra Aarhus efter et røveri fredag formiddag i Tranebjerg.

Røveriet skete, da en arabisk udseende mand bevæbnet med kniv og riffel truede sig til et pengebeløb på Flinchs Hotel.

Medmindre røveren har haft en båd liggende ved kysten formoder politiet, at han fortsat opholder sig på Samsø, og politiet beder derfor om hjælp fra folk, der har set personer, der svarer til udseendet og ikke umiddelbart er kendt i området.

Manden har sandsynligvis været på Samsø siden mandag eller tirsdag.

Han beskrives som araber, 35-40 år, 165-170 cm høj og slank. Han var iført mørkt joggingtøj.

Politiet har fløjet ekstra mandskab med hunde til Samsø.